Hamp-planten er elsket af nogle for sine industrielle, sundhedsmæssige muligheder samt hallucinogerende effekt og hadet af andre for de samme euforiserende stoffer. Planten betegnes af miljøaktivister som redningen mod skovfældning og CO2-problemerne på verdensplan. Forskning har desuden vist, at hamp har vigtige medicinske effekter og at hampefrøolien har en perfekt fedtsyresammensætning til mennesker, så måske er det på tide, at den vestlige verden revurderer sit syn på den smukke, grønne plante. 


Hamp
Botanisk er Hamp-familien en utrolig spændende samling planter, der oprindeligt stammer fra Centralasien og derfra er spredt ud over hele verden gennem det østlige Asien, Indien og Europa.

Mange kender bedst hampen for dens euforisernde virkning. Pot, hash, skunk og hasholie er blot nogle af de euforiserende produkter, der har været med til at give hamp-planten sit dårlige omdømme. Det euforiserende stof i hamp-planten kaldes Tetrahydrocannabinol (THC) og findes i større eller mindre grad i de enkelte planter.

I vore dage findes nye forædlede hamp-planter, kaldet industrihamp, som er fremelsket med det ene formål at indgå i industrimæssige produkter. Industrihamp adskiller sig fra de gamle arter ved at have et meget lavt THC indhold. Dette mindsker risikoen for, at afgrøderne misbruges til andre formål end de tiltænkte, da det lave THC indhold i industrihampem ikke giver den euforiserende virkning, som de gamle sorter.  


Hashpsykose
Eksperter indenfor psykiatrien er ikke enige om, hvorvidt hash kan give varige skader på nervesystem og organer, men det virker ikke sandsynligt. Til gengæld bliver man mere og mere opmærksom på, at mennesker med et skrøbeligt sind kan udvikle hashpsykoser som følge af et stort hashforbrug.

En hashpsykose minder om et anfald af skizofreni og kommer til udtryk ved aggressiv adfærd, vrangforestillinger, halucinationer og eventuelt opstemthed.

Mellem 100 og 150 personer indlægges årligt på psykiatriske afdelinger med en hashpsykose og omkring halvdelen udvikler efterfølgende skizofreni. 


Hamp-plantens historiske brug
Hamp er i familie med hør og har været brugt til fremstilling af reb, papir, maling, tøj og kanvas ( den mest holdbare naturfiber, der findes). Kanvas kommer af det latinske ord cannabis, der betyder hamp.

Hamp har i tusindvis af år været priset som medicinplante, og er beskrevet i dokumenter fra bl.a. antikkens medicinske litteratur og i et 4.000 år gammelt dokument fra Kina. Det var dog først i 1800 tallet, at vestlige læger blev interesserede i hampens medicinske evner. Hamp er kendt for at modvirke melankoli, depression, kvalme, lindre gigt, smerter og meget mere.

Hamp-plantens frø har tillige været brugt til fremstilling af spiseolie og hampefrøsmør, der minder om jordnøddesmør, omend smagen er anderledes. Hampefrøsmør er sundt og indeholder udover de gode fedtsyrer meget klorofyl og vigtige mineraler. 

USA Hemp Museum fortæller, at hampdyrkningen kan spores helt tilbage til stenalderen 6.000 – 15.000 år B.C. i Centralasien.

Historisk ved man, at hamp har været dyrket i Danmark siden middelalderen. I 1683 blev det faktisk påbudt de danske bønder at dyrke hamp til fremstilling af tovværk til flåden, og helt frem til starten af 1940’erne var der stadig landbrug, der dyrkede denne afgrøde.  

I dag er man begyndt at udvide brugen af hamp til kropsplejeprodukter, formstøbte materialer og møbler samt plastfremstilling. Miljøaktivister peger desuden på, at hampdyrkning kan hindre en udvikling af skovfældningen på verdensplan, hvis flere lande vil indse de industrielle fordele. Hampplanten er nemlig en utrolig hårdfør plante, som let kan dyrkes helt uden sprøjtemidler. Den kan desuden dyrkes samme sted i mindst 20 år uden udpining af jorden, og da den samtidig er den plante, der hurtigst omdanner kuldioxid til plantefibre grundet sin hurtigvoksende egenskab, taler alt for, at den vestlige verden burde revurdere sit syn på planten og de muligheder, den byder på.  


Hampefrø
Hamp-plantens frø adskiller sig fra resten af planten ved ikke at indeholde det euforiserende stof THC. Til gengæld indeholder frøet praktisk talt alle de aminosyrer og essentielle fedtsyrer, som den menneskelige organisme skal bruge for at fungere optimalt. Dette gør frøet helt unikt i sammenligning med andre frøtyper, da ingen andre er så komplekst sammensat i forhold til det menneskelige behov.  

Hampefrø smager lidt nøddeagtigt og regnes af mange som en delikatesse. De kan spises rå, ristet, som mel, hampefrøsmør eller hampefrømælk (lig soyamælk).  Af frøene kan presses en yderst delikat olie, der faktisk er en af naturens bedst afbalancerede olier fedtsyremæssigt. 

Aminosyrer er byggesten til proteinerne i kroppen. Udover et indhold på næsten 20 % højoptageligt protein indeholder hampefrøene også en mere hensigtsmæssig aminosyreprofil end de kilder, vi ellers regner for hovedleverandører af protein; nemlig mælk, kød, æg og soya. 


De essentielle fedtsyrer
Fedtstoffer er nøglen til sundhed og et godt velbefindende, hvis de vel at mærke er af god kvalitet og afstemt efter kroppens behov. Fedtstoffer består af fedtsyrer og glycerol og er en stor gruppe stoffer, som det kan være svært at overskue. Helt basalt kan nævnes, at nogle fedtstoffer er skadelige og sygdomsfremkaldende såsom margarine, raffinerede eller brankede fedtstoffer. Andre er af afgørende betydning for vores helbred og trivsel og kaldes derfor essentielle fedtsyrer (EFA). Uden disse har kroppens celler, hormonsystem m.v. svært ved at fungere optimalt.

Essentielle fedtsyrer øger bl.a. ilttilførslen til cellerne og stofskiftet. De hjælper kroppen med at skille sig af med toxiner og andre uønskede stoffer, de indgår i dannelsen af prostaglandiner og hormoner, de har betydning for vitalitet og den mentale sundhed for at nævne nogle af funktionerne. 

EFA–mangel hænger nøje sammen med degenerative sygdomme som hjertekarsygdomme, hudlidelser, sukkersyge, allergi, astma, præmenstruelt syndrom og kræft. 

De 2 hovedgrupper af EFA hedder w3 og w6. Mennesket har brug for fedtsyrer fra begge grupper i et balanceret forhold. 


Hampefrøolien
Naturens måske bedst afbalancerede olie i henhold til essentielle fedtsyrer er hampefrøolien. Dens sammensætning gør, at man kan indtage den over umådelig lang tid uden problemer.

Spiser man andre olier alene i længere tid, risikerer man at komme til at lide af fedtstofmangel i en eller anden henseende. Indtager man f.eks. hørfrøolie konsekvent over lang tid, kan man komme til at lide af w6 mangel, da der er langt mere w3 i olien end w6. Forholdet er ikke i overensstemmelse med det behov, et menneske har brug for, og resultatet kan være papirlignende hud, der udtørrer og let får revner. 

Hampefrøolien indeholder w6 og w3 i forholdet 3:1 som lader til at være det optimale forhold mellem de to grupper. Olien indeholder ligeledes GLA, og er den eneste olie med denne sammensætning af vigtige stoffer. 
Forskningsresultater viser, at hampefrøolien ved indtagelse kan afhjælpe inflammatoriske sygdomme i mavetarmsystem og hud. Den kan ligeledes hjælpe med at normalisere et forhøjet blodtryk eller kolesteroltal, lindre astma, styrke immunforsvaret og afhjælpe præmenstruelt syndrom. 

Det er derfor værd at kigge nærmere på hamp-planten og dens spændende muligheder i fremtiden. Plantens mange egenskaber er så interessante, at den vestlige verden burde revurdere sin opfattelse af den og lægge nogle af de mange fordomme på hylden til fordel for vores sundheden og verdens natur. 

Rikke Agersted

 

 

 

 

 

 

Top

 

 

 

 

 

 

Helseklinikken - Hovedgaden 20, st. tv. - 4140 Borup - Mobil 28 18 70 44 - info@helseklinikken-agersted.dk