Vi lever i et samfund, hvor udviklingen rent teknologisk og videnskabeligt går meget stærkt. Det kan være svært som forbruger at gennemskue konsekvenserne af de nye tiltag, og derfor bliver vi i mere eller mindre grad tvunget til at acceptere mange af de fremskridt, der sker. Det er nemlig svært at fjerne de nye tiltag fra vores hverdag, når først de har vundet indpas.
Skal vi bare blindt acceptere det hele, eller er der grund til at være skeptisk? Jeg mener absolut, at vi selv skal være med til at forme udviklingen og lave nogle retningslinier for, hvad vi vil acceptere i vores liv.


Hvor er naturligheden blevet af?
Hvis jeg med et enkelt ord skulle beskrive den udvikling, der er sket i det sidste århundrede og frem til i dag, ville jeg vælge ordet "økologi". Simpelthen fordi selve ordet med alle de facetter, der ligger bag det, rammer lige ned i kernen af det, jeg mener er essensen i hele problematikken omkring levevis, udvikling og stillingtagen.
Økologi betyder ifølge Retskrivnings- og Betydningsordbogen "videnskaben om sammenhængen mellem levende væsener og naturforhold". I vores samfund køber vi økologisk, når fødevarer, tøj og andre produkter, er produceret uden brug af sprøjtemidler, hormoner og lignende sundheds- og miljøbelastende stoffer.
Ser vi på hele jordens historie har planter, dyr og mennesker levet i millioner af år uden alle disse stoffer. Og det er gået rigtig godt. Den naturlige evolution har gjort sit i frembringelsen af nye dyr og planter, formerne har ændret sig og natur, dyr og mennesker har hele tiden tilpasset sig hinanden i overlevelsen. Udviklingen har sommetider været barsk for nogle arter, men den har været naturlig.
Ved at købe økologisk får vi varene i deres reneste form. Ikke-økologiske varer kaldes populært "almindelige". Vi står i supermarkedet og overvejer, hvorvidt vi vil købe den økologiske mælk eller den "almindelige".
Det synes jeg er imponerende. At naturligheden efter millioner af år på mindre end et enkelt århundrede er gået hen og blevet ualmindelig. Men set fra producenternes side er det selvfølgelig smart, for vi køber gladeligt deres varer i sikker forvisning om, at de er gode. Og det er en del af dem selvfølgelig også, men der findes absolut også mange underlødige produkter, som hverken tager hensyn til forbrugeren i form af kvalitet og eventuelle indhold af næringsstoffer eller til miljøet i produktions- og forabejdningsprocessen.

Min generations bedsteforældre kendte ikke til begrebet økologiske fødevarer som børn. For alt hvad de puttede i munden var ganske simpelt økologisk. En del børn i dag kender heller ikke rigtigt begrebet. Men det er fordi, de ikke præsenteres for det. De lever simpelthen af den forurenede mad, som jeg lidt firkantet vælger at kalde det. For det er jo i grove træk, det den er. Fuld af sprøjtemiddel- og medicinrester, tilsætningsstoffer, farvestoffer, hormoner og konserveringsmidler.

Ønsker man fødevarene i deres reneste form, så køber man økologisk og kan derved ånde lettet op. Troede jeg. Men hvis det nye EU forslag vedrørende tilladelse af forskellige stoffer i økologiske fødevarer vedtages, så er bunden da nået. For jeg vil saftsuseme som forbruger have lov til selv at vælge, hvorvidt min mad skal være naturlig eller fuld af kemikalier. Men hvis lovforslaget går igennem, vil det ikke engang længere være muligt at vælge til eller fra. Valget kommer til at stå mellem mere eller mindre forurenet.
Hvor forsvinder demokratiet og den personlige frihed hen i det store politiske spil om vores sundhed?
Kan det virkelig være rigtigt, at vi allesammen skal anlægge køkkenhave eller dyrke gulerødder på altanen for at få grønsager, der er fuldstændig fri for alle de uønskede stoffer?

Velfærdssamfundets aspekter
Måske er det på tide, at vi stopper op et øjeblik og overvejer hvilken sammenhæng, der bør være mellem naturen og de levende væsener. At vi overvejer, hvilken rolle vi spiller i den store sammenhæng. Og i det samme kan vi så spørge os selv, om vi er blevet sundere eller har fået mere livskvalitet ved at have almindelige varer kontra de økologiske.
Vi lever i et samfund, hvor børnedødeligheden er lav, hvor størstedelen af indbyggerne får lov at blive gamle og vi alle har mad på bordet. Og på trods af, at vi har fået fortrinlige boligforhold og velfærd på mange andre fronter, så halter vores helbred langt bagefter. Vi dør ikke i samme grad som tidligere, men rigtig mange mennesker er syge. Allergier, fordøjelsesproblemer, svækket immunforsvar samt meget andet er blevet hverdagskost for os.
Vi lever i et samfund, hvor folk kan dø i ensomhed, hvor misbrug, depressioner, selvmord og meningsløs vold også er en del af samfundsbilledet.
Der er altså et eller andet, vi ikke har fået med i skabelsen af et velfungerende samfund. En forståelse for, hvordan vi som mennesker kan leve i pagt med naturen uden at gøre skade på hverken den eller os selv og samtidig bruge de muligheder, som vores evner og intellekt giver os. Måske handler det i bund og grund om respekt. Men uanset hvilken vinkel man kigger fra, så er det på høje tid, at vi som både mennesker og forbrugere lærer at sige fra overfor de tiltag, som ikke gavner vores sundhed og miljø.

Hvor er vi på vej hen?
I takt med effektiviseringen af samfundet udsættes vi også i stigende grad for forurening, stress, stillesiddende arbejde og dermed mindre motion. Dertil kommer, at det etablerede sundhedssystem for tiden vifter os om næsen med udsigterne til i fremtiden at kunne behandle sygdom via genteknologi, organdyrkning o.m.a. Et af aspekterne i den sammenhæng er faren for, at vi som enkeltpersoner glemmer, at vi rent faktisk skal passe på vores krop og helbred gennem en fornuftig levevis i stedet for blot at tro, at de moderne teknikker vil kunne klare ærterne for os, når det er gået galt. Groft sagt.

Der er også flere aspekter i forskningen, end blot de sundhedsmæssige. Jo mere lægevidenskaben lærer om vores gener, og hvorfor vi udvikler os, som vi gør, jo mere vil der i fremtiden blive kigget på os som en samling af genetiske egenskaber og potentielle muligheder for at udvikle de i generne disponerede sygdomme og anlæg. Er det virkelig det, vi ønsker at blive vurderet på? Hvis svaret er nej, er det allerede nu, vi skal gøre vores indflydelse gældende.

Det går rivende stærkt udviklingsmæssigt, for det handler jo hele tiden om at skabe noget der er bedre, mere konkurrencedygtigt og giver et bedre afkast, end de produkter, der allerede er på markedet. Også indenfor sundhedssystemet og medicinalverdenen.
I stedet for bare at ride med på bølgen skulle vi måske hellere kigge på vores nuværende levevis og tage stilling til, om den er god nok, eller om vi i stedet burde gøre en indsats på dét område for at fremme vores sundhed og trivsel.
Vi kan jo sagtens fjerne nogle af symptomerne af de påvirkninger, vi udsættes for , med medicin og anden behandling. Men vi får aldrig fjernet årsagen til at de opstår, ved kun at kigge fremad.

Alternative behandlingsformer prøver generelt at genoprette harmonien i kroppen, når den forstyrres af alle de nævnte påvirkninger. Ved at tilføre kroppen naturlige stoffer, som den har brug for, ved at styrke energien og fjerne belastningerne, kan man nå et langt skridt.
Jeg kunne for eksempel forestille mig, at et fag som "sundhed" indgik på lige fod med idræt og matematik i fremtidens skoler. Samfundet burde have interesse i at forebygge sygdom som en naturlig proces af vores liv eller opdragelse, om man vil, i stedet for først at gribe ind på et langt senere tidspunkt, hvor vaner og livsstil er fuldstændig integreret i dagligdagen.
Vi kan ikke stoppe udviklingen, men vi kan have medindflydelse på, i hvilken retning, den skal gå.

Tanker i nuet
At drage økologien mere ind i vores liv behøver ikke blive en videnskab for den enkelte.
Måske skal vi blot tænke lidt mere "gammeldags", hvis vi skal overleve de næste århundrede med sundheden i behold. Prøve at blive mere dus med naturen og dens muligheder  igen samt respektere andre former for liv og deres ret til også at eksistere på denne jord.
Hvis vi samtidig respekterer os selv lidt mere, ville vi naturligt passe bedre på vores helbred og ikke stiltiende acceptere den degenerering af miljøet omkring os, som finder sted. Vi ville heller ikke finde os i at lægge krop til alle de stoffer, som proppes i mad, drikke og hudplejemidler, få kviksølv i tænderne eller nøjes med symptomdæmpende behandling, når helbredet svigter.
Vi kan ikke stoppe udviklingen, men vi kan have medindflydelse på, i hvilken retning den skal gå.

Tænk hvis et fag som "sundhed" indgik på lige fod med idræt og matematik i fremtidens skoler. Samfundet burde have interesse i at forebygge sygdom som en naturlig proces af vores liv eller opdragelse, om man vil, i stedet først at gribe ind på et langt senere tidspunkt, hvor vaner og livsstil er fuldstændig integreret i dagligdagen, og derfor svære at lægge fra sig igen.
"I have a dream", sagde Matin Luther King engang. Det har jeg også, men min går på, at vi får integreret begrebet økologi mere i vores dagligdag. At vi lærer, at udviklingen sagtens kan foregå sideløbende med et sundt og velfungerende indre og ydre miljø. Og at sygdom i fremtiden ikke så meget skyldes forurening, livsstilsvaner og underlødige fødevarer.

 

 

Top

 

 

 

 

Helseklinikken - Hovedgaden 20, st. tv. - 4140 Borup - Mobil 28 18 70 44 - info@helseklinikken-agersted.dk