Hvad er sundhed egentlig og hvordan holder man sig sund gennem et helt liv fyldt med kostmæssige fristelser, stress, forurening o.m.a.?

Og i samme åndedrag må man så spørge sig selv, hvordan sygdom opstår og hvordan man kan slippe af med den igen. Eller i værste fald lære at leve med en kronisk sygdom så det går mindst muligt ud over livskvaliteten.

Der er dog mange forskellige aspekter i begrebet sundhed contra sygdom. Jeg vil derfor i denne artikel primært belyse emnet udfra det, læseren selv kan gøre aktivt for at få et sundere liv. Det er nemlig langt lettere at forebygge end at helbrede.

 

I min egenskab af biopat og phytoterapeut møder jeg hele tiden mennesker, der enten er opgivet af det etablerede behandlingssystem eller som har fået at vide, at de må lære at leve med deres sygdom eller symptomer. Enten ved hjælp af diverse medikamenter eller blot ved at undgå de ting, der provokerer deres sygdom.

For mig at se er det ikke en tilfredsstillende besked at få, når kroppen tydeligvis gør opmærksom på, at der er noget galt.

Min erfaring er nemlig , at der rent faktisk er noget at gøre. At man ikke skal acceptere et dårligt helbred og dermed også en forringet livskvalitet.

 

Jeg møder omvendt også en del mennesker i forbindelse med mit arbejde, der kommer med et problem, som er begyndt at genere dem - men ellers fejler de ikke noget. Siger de. Når vi så begynder at snakke, viser det sig f.eks., at de både har allergi, begyndende gigt og kronisk forstoppelse. De har bare lært at leve med de symptomer. Det er blevet normalt for dem. Og det ikke mindst fordi enormt mange andre mennesker omkring dem lider af de samme ting.

 

Men det er ikke normalt at være syg. Uanset hvor mange mennesker omkring os, der er syge, så bliver det aldrig normalt. Sygdom er et tegn fra kroppen på, at noget er galt. Det kan være småting, der let kan rettes op igen, og det kan være alvorligere ting, der kræver lang tids behandling og tålmodighed. Nogle sygdomme er kroniske, men det betyder ikke, at der ikke er noget at gøre alligevel. For uanset hvad man fejler, så nytter det altid noget at kigge på sine daglige vaner.

Det er for eksempel vigtigt at eliminere stress (både fysisk og psykisk), forurening, forgiftninger (stimulanser, unødvendig medicin, giftstoffer o.l.) samt at få daglig motion.

og eventuelt lægge kosten om, så den kommer til at indeholde de næringsstoffer og den væske, kroppen har brug for. På den måde kan man evt. bremse en yderligere udvikling af sygdommen eller hindre, at andre sygdomme kommer til. Samt opnå mere energi og overskud til at klare hverdagen.

Nu lyder det måske, som om det er meget nemt at behandle sygdom, men det er det langt fra altid. Årsagen til, at sygdom opstår, er ofte meget kompleks. Da mange faktorer spiller ind, kan det derfor også være svært at finde årsagen til sygdommens opståen, da symptomer udvikler sig gradvist og typisk også andre steder i kroppen, end der hvor hovedproblemet sidder. Simpelthen fordi alle dele af kroppen samarbejder og derigennem også kan påvirke hinanden.

 

Ifølge de biopatiske principper beskrives sygdoms opståen som en tilstand, hvor kroppen udsættes for forskellige negative belastninger i højere grad, end den selv kan modregulere. Kroppen er nemlig i stand til at regulere de mange biokemiske processer ind efter de påvirkninger den udsættes for i form af mad, stress, bakterier, giftstoffer o.s.v. Hvis den udsættes for et større antal belastninger, end den kan klare rent reguleringsmæssigt, vil nogle af de mange biokemiske processer blive forstyrret og derved lægges kimen til sygdom. Er belastningerne mange og fortsætter over lang tid, er der risiko for at alvorligere sygdomme opstår end forkølelse, halsbetændelse o.l., som er helt almindelige sygdomme, der opstår, hvis immunforsvaret er en anelse svækket. Sådanne sygdomme kan ikke undgåes, men er heller ikke kritiske for vores almentilstand, med mindre de vender tilbage igen og igen. Så kan det nemlig være et signal om, at immunforsvaret er kronisk svækket, og så er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan man kan eliminere nogle af de svækkende belastninger i hverdagen. For man skal ikke acceptere, at have et skrantende helbred. Vi har kun denne ene krop, og den skal plejes hele livet. Den er jo bolig for vores sjæl eller selvet, vores tanker og følelser.

 

For sjov kunne man sammenligne kroppen med en flot, ny cykel, der kører upåklageligt. Den ser tilmed flot ud. Lakken skinner, dækkene er rene og kæden velsmurt. Når vi fødes er vores krop i princippet også splinterny sundhedsmæssigt. Hvis ikke vi plejer vores krop fra starten og passer på den, vil der opstå flere og flere ubalancer rent biokemisk. Ligesom en cykel, der ikke pudses, hvor kæden larmer p.g.a. manglende olie og skærmen rasler, fordi den er skæv. Cyklen kører, omend ikke så godt som tidligere. På et tidspunkt ryger gearne, men cyklen kører stadig. Kæden falder af flere gange, men sættes på igen og strammes lidt hver gang. Da rusten bliver for tydelig smøres kæden lidt, men skaden er sket, og rusten eksisterer fortsat under olien.

En cykel kan godt køre sådan i mange år. Ligesom vores krop kan eksistere i mange år under dårlige betingelser.

Men det er altså ikke ensbetydende med, at den har det godt. Så snart der opstår en overbelastning af kroppen, så den ikke længere selv kan regenerere eller nedbryde belastningerne, bliver kimen til sygdom lagt. Når immunforsvaret svækkes, fordøjelsessystemet begynder at fungere dårligere og kroppen begynder at ringe med alarmklokkerne i form at forskellige symptomer som allergi, kløe, svamp, eksem, smerter, træthed, humørsvingninger o.s.v. er det vigtigt at vi lytter og forstår, at vi skal gøre en indsats for at få vores krop sund og stærk igen.

 

Hvad gør man så, når man bliver syg ? For mange vil det være et logisk spørgsmål, for selvfølgelig går man da til lægen. Men sådan er virkeligheden nu alligevel ikke. For mange frekventerer helt naturligt en massør ved muskelspændinger, en akupunktør ved hold i ryggen eller måske en biopat ved immunforsvarsubalancer.

 

Groft sagt er der to sundhedssektorer i dagens Danmark. Det etablerede sundhedssystem, som består af et fint netværk af læger, hospitaler og specialister. Og så er der det alternative sundhedssystem, som i langt højere grad er en forvirrende grød af utallige behandlingstilbud, som er mere eller mindre alment kendt. Men det er ikke ensbetydende med, at de er mindre effektive.

Til det alternative behandlingssystem hører alt fra bipoati, phytoterapi, akupunktur, zoneterapi, healing, kraniosakralterapi og meget, meget andet.

 

Behandlingssystemet er blevet en ren jungle af tilbud og muligheder, og det kan være svært at få et overblik over de mange behandlingsformer.

Ofte vil en kombiantion af flere behandlingsformer vise sig at være mest effektiv, enten indenfor det ene eller begge systemer, og andre gange er en enkelt behandlingsform nok.

 

Jeg tror, at det er vigtigt, at man som enkeltperson sætter sig ind i, hvilke typer af behandling, der findes. Alt afhængig af sygdomstypen, vil der være en vifte af muligheder, som kun den enkelte kan tage stilling til. For det er vigtigt, at man føler sig tryg og i gode hænder under behandlingsforløbet. Man kan søge informationer på biblioteket, på internettet eller simpelthen slå op i telefonbogen og eventuelt ringe til de forskellige behandlere og direkte spørge, hvad de kan tilbyde. Her er det vigtigt at indskyde, at sundhed ikke blot handler om at opsøge den rette behandler i tilfælde af sygdom eller ubalancer i kroppen.

En behandler skal groft sagt kun betragtes som et redskab, man kan bruge til selv aktivt at få det bedre. At blive rask. Den enkelte skal selv tage ansvar for sit liv og sit helbred og årsagerne til, at det ikke fungerer optimalt. I grove træk. For det er jo ikke alt, vi selv har indflydelse på. Vi ligger under for den genetiske arv, altså de sygdomme eller helbredsmæssige svagheder, som vi har arvet fra vores forældre. Sådanne svagheder kræver måske ekstra opmærksomhed hele livet igennem for ikke at udvikle sig til sygdom. Eller særlige hensyn, hvis sygdommen er uundgåelig.

Men vi kan tage ansvar for en række andre ting.

 

Kosten er absolut et af de områder, vi har størst indflydelse på selv. Da vi igennem et helt liv indtager ca. 40 - 50 tons mad, siger det næsten sig selv, at det ikke er uvæsentligt, hvad det er, vi putter i munden.

Det er fra kosten, at vores krop får de næringsstoffer den så hårdt har brug for til at opretholde dens meget fine biokemiske balance. Kosten giver os vitaminer, mineraler, fibre, proteiner, fedtstoffer, væske o.m.a. Hvis kosten til daglig er mangelfuld rent ernæringsmæssigt, kan kroppen kompensere for manglerne et langt stykke hen af vejen. Det er absolut ikke optimalt, men kan fungere et stykke tid. I længden bliver kroppen svækket af næringsfattig kost. Og det vil i grove træk sige ensidig kost, færdigretter, junk food, raffinerede fødevarer og stimulanser i form af sodavand, slik, kaffe, alkohol o.l.

For det er ikke, som mange reklamer vil have os til at tro, nok at spise en vitaminpille og så give salaten og gulerødderne til kaninen. Kosttilskud bør aldrig være en erstatning for kosten, men kan bruges som et tilskud eller i behandlingsøjemed. Det er nemlig som regel ikke nok at ændre uhensigtsmæssige faktorer i sin levevis, når sygdom opstår. Det vil også være nødvendigt at reparere kroppens mikroflora og biokemi samt styrke immunforsvaret. Og her har kosttilskudene sin fulde berettigelse, men bør vælges i samråd med en behandler, der har forstand på det.

 

Et behandlingsforløb kan strække sig over alt mellem få dage til flere år alt afhængig af sygdommen og patientens vilje til aktivt at arbejde hen imod et sundere liv. Nogle patienter slipper af med deres sygdom, mens andre måske aldrig bliver fuldstændig raske.

Men et mål i sig selv kan også være at mindske symptomer og ubehag, højne energiniveauet og derigennem også livskvaliteten.

Vi må nemlig acceptere, at nogle sygdomme er kroniske, og uhyre vanskelige at helbrede uanset hvilket behandlingssystem, man frekventerer.

Men det er også meget vigtigt at notere sig, at en sygdom, som det ene behandlingssystem intet kan stille op imod måske har andre erfaringsgrundlag i det andet behandlingssystem. For uanset hvor dygtige vi hver især mener at være indenfor vores eget område, så har vi også alle vores begrænsninger - simpelthen fordi metoder og holdninger til sygdom er forskellige på mange punkter. Det enkelte menneske vil også altid adskille sig fra andre med lignende sygdomsbilleder på grund af individuelle livsforløb, og derfor kan der være stor forskel på, hvor let det er at behandle en sygdom, samt hvilken behandling der er mest effektiv.

 

Min overbevisning er, at det bør være en naturlighed at drage sundheden ind i hverdagen. Der er masser af muligheder for at leve sundt uden at det bliver kedeligt eller en ekstra stressfaktor i hverdagens i forvejen stramme program. Det vil jeg komme nærmere ind på næste lørdag.

 

Top

 

 

 

 

 

 

Helseklinikken - Hovedgaden 20, st. tv. - 4140 Borup - Mobil 28 18 70 44 - info@helseklinikken-agersted.dk