Hvem har egentlig ansvaret for vores helbred? Er det os selv eller samfundet?
Jeg mener, at det er begge. Vi har selvfølgelig en pligt til at passe på os selv og vores helbred gennem levevis, og de valg vi tager i det daglige.Men samfundet har absolut også et ansvar for at holde os orienteret og oplyst samt at hjælpe os til at skelne mellem de ting, der er gavnlige for sundheden og de, der ikke er det.


Samfundets ansvar
Vi bliver ustandseligt bombarderet med indtryk, oplysninger og reklamer, der alle fortæller os hvad vi skal gøre, hvad der er sundt og hvad der ikke er det. Mange af de ting, reklamerne vil bilde os ind, er ikke rigtige.
Kroppen har f.eks. ganske rigtigt brug for sukker, men ikke fra
underlødige fødevarer. Den får de mængder, den skal bruge gennem frugt og stivelsesholdige produkter. Ubegrænsede mængder sukker kan være direkte sundhedsskadeligt, da det alene eller i samspil med andre faktorer kan skabe ubalancer i kroppens biokemi, omdannes til fedtceller m.m. Alligevel "lærer" reklamerne os, at det er sundt. Og hvis man ikke har en baggrund indenfor ernæring eller helse i en eller anden form og heller ikke har sat sig ind i emnet, så er det jo vanvittig svært at skelne mellem det, der er sandt, og det der handler om kroner og ører for producenten.
Derfor kunne jeg ønske, at samfundet i højere grad forsøgte at oplyse befolkningen om, hvad vores krop rent faktisk består af, hvordan den fungerer og hvorfor den har brug for de forskellige næringsstoffer, motion, væske, nok søvn o.s.v. Med den forståelse er det langt nemmere for den enkelte at filtrere i alle de oplysninger, vi konstant bombarderes med.
Samfundet ville i langt højere grad forebygge sygdom og dermed spare nogle penge.
Jeg mener absolut også, at det er på tide, at den enkelte borger får mulighed for frit at vælge mellem de forskellige behandlingssystemer over sygesikringen. Som forholdene er i dag, undlader mange at søge udenfor det etablerede sundhedssystem, fordi det koster for mange penge at fuldføre en behandling. Vi er håbløst bagud på det område sammenlignet med vores naboland Tyskland, hvor behandling hos heilpraktiker (kan sammenlignes med en biopat) i over halvtreds år har været dækket af sygesikringen.


Vores egen indsats
Vi kan dog også selv gøre en indsats for at sætte os ind i ovenstående.
På biblioteket og i boghandlerne findes mange spændende bøger om disse emner helt fra fagbøger til børnebøger, som alle kan få udbytte af. Min egen opfattelse er, at også børn synes, det er spændende at høre om, hvordan deres egen krop fungerer og få illustereret nogle af emnerne med billeder og små historier. På den måde får de allerede fra små en idé om, at kroppen er noget helt unikt, som vi skal passe på og pleje bl.a. med en fornuftig kost.
Ved at give børnene lov til at være med i køkkenet lærer de også helt automatisk noget om mad og madlavning, og det er nemt at snakke med dem om, hvorfor det ene er sundt og det andet ikke er det. Det bliver også en kende sjovere at spise maden, når man selv har været med til at lave den.

Hvis man gerne vil inddrage nogle sunde vaner i dagligdagen, behøver det ikke blive en ekstra stressfaktor i den for mange allerede fortravlede hverdag. Det kræver i starten lidt ekstra tid i form af omstillelse og til at sætte sig ind i nogle ting. Når først de gode vaner er integreret i dagligdagen, kræver de sjældent ekstra tid.

De fleste mennesker er forfængelige i større eller mindre grad. Der bruges formuer på at pleje hud og hår, på tøj, sko og smykker. Alt sammen fordi vi gerne vil passe på vores udseende og se velplejede og dejlige ud. Men når det gælder den indre pleje, er vi generelt ikke ligeså kritiske, som når vi står foran spejlet og har fokus på det øjet umidelbart ser. Og heller ikke
ligeså generøse.
Men det er vigtigt, at vi plejer hele kroppen, og ikke kun det ydre.
Gode vaner skal helst indøves på alle de områder, som styrker vores krop.
Det er ikke nok at motionere, hvis kosten primært består at junkfood, eller man kun får sovet fire timer hver nat.


Kosten
Vi kommer simpelthen ikke udenom at tage stilling til kosten, da vi jo alle skal have mad flere gange dagligt. Derfor kan det ligeså godt blive en rar daglig arbejdsopgave at lave mad, hvor hele familien sagtens kan yde et bidrag, end en ekstra ting, der bare skal overståes inden familien kan slappe af og hygge sig.
Børn er lidt længere tid om tingene, fordi de ikke er rutinerede, og her er det vigtigt, at vi som forældre tøjler utålmdigheden og lader tingene tage den tid, det tager for børnene. Også selvom middagen så lader vente lidt på sig.

Jeg tror, det er godt at have nogle retningslinier for, hvad man tillader i kosten til daglig, og hvad der kun bør indgå ved særlige lejligheder. Med klare retningslinier undgår man mange diskussioner omkring måltiderne. Mine egne børn har f.eks. altid accepteret at madpakker og måltider skulle være sunde til daglig. Men en sjælden gang imellem kan jeg alligevel godt finde
på at lægge et stykke kage sammen med eftermiddagsmaden, hvis vi har noget.
Ligesom de godt kan få lov at få en is på en varm sommerdag. For jeg tror også, det er vigtigt, at man ikke er fanatisk , så børnene får et afslappet forhold til maden.
For det er de daglige vaner, der har betydning for vores helbred. Ikke undtagelserne.

Usund mad belaster kort sagt kroppen, der skal bruge unødige ressourcer på at nedbryde og udskille det. Og så har den mindre overskud til at bekæmpe bakterier, vira, stress og andre belastende ting.
Er man småsulten eller har lyst til noget lækkert, findes der jo mange sunde alternativer i form af frugt, riskager, tørret frugt, nødder o.s.v.
Desværre er det efterhånden blevet et kulturfænomen herhjemme, at vores berømte "hygge" indebærer noget sødt at spise i en eller anden form. Hvor mange mennesker sætter sig godt til rette i biografen med en klase vindruer, sidder foran fjernsynet og spiser rosiner eller serverer frugt og grovbrød til en fødselsdag? Ikke mange. Hygge er forbundet med slik, kager,
is o.s.v. Måske er det på tide, at vi danskere justerer vores hyggelige samvær ind efter nogle andre principper end de, der kan puttes i munden.
Groft sagt, for selvfølgelig findes der mange familier, hvor maden ikke er i centrum.

Man er hjulpet rigtig godt på vej ernæringsmæssigt, hvis man til daglig sørger for, at nogle få ting er opfyldt omkring kosten. Økologiske fødevarer er langt at foretrække. Jeg hører ofte, at en del mennesker vælger økologien fra, da de synes, det er for dyrt. Men hvis man kigger lidt kritisk på det forbrug, man har i form af slik, sodavand og andre usunde ting, kan man nemt finde de ekstra penge ved at skære ned på forbruget.
Anvendes fødevarerne så vidt muligt i deres naturlige form bevares flest muligt næringsstoffer. Det er vigtigt at indtage mange grønsager, bønner, linser, korn samt frugt og væske i form af vand eller urtete. Kød og fisk er også helt i orden, men er nok som tilbehør til grønsagerne og ikke som hovedbestanddel af måltidet.
Hurtig og nem mad kan sagtens laves med ovenstående i mente. Wokmad, supper, grød, o.m.a. tager ikke ret lang tid at lave og er et sundt alternativ til færdigretter i en snæver vending. Hvis man altså gerne vil have varm mad.


Motion
Motion bliver for mange noget, der dyrkes i et motionscenter eller i en sportsklub nogle få timer om ugen. Den fysiske aktivitet kunne dog integreres mere i dagligdagen ved at cykle til supermarkedet eller til arbejde. Det kræver heller ikke ekstra tid at tage trappen i stedet for elevatoren, men til gengæld brænder det flere kalorier og styrker benmusklerne.
Traveture, jogging eller andre udendørsaktiviteter er andre muligheder for at røre sig på naturlig vis og samtidig lave noget sammen med venner eller familie.


Stress
Vi lever i et samfund hvor tiden spiller en vigtig rolle. Mange bliver stressede af arbejdet, studierne, at få hverdagen til at hænge sammen samt alle de ting man skal nå hele tiden. Vi udsættes også for følelsesmæssigt stress, når vi har problemer og er kede af det .
Stress kan ikke undgåes, men vi kan eliminere en del af den ved at blive bedre til at planlægge og prioritere vores tid og falde lidt op og ned på, om vi altid når det hele i dagligdagen.
Stress belaster vores sundhed, hvis det står på over lang tid, og netop derfor er det særlig vigtigt i de stressfyldte perioder, som vi ikke kan undgå, at give kroppen noget at stå imod med via kost, kosttilskud, tilstrækkelig søvn o.s.v. Derved hjælper vi os selv gennem den belastende periode på den mest skånsomme måde.

Det er faktisk ikke så besværligt at fokusere på sundheden i sit liv. Men det kræver en indsats ligesom så meget andet. Til gengæld mærkes resultaterne hurtigt i form af øget energi, overskud, velvære og velbefindende. Og derfor er det indsatsen værd.

 

 

Top

 

 

 

 

 

 

Helseklinikken - Hovedgaden 20, st. tv. - 4140 Borup - Mobil 28 18 70 44 - info@helseklinikken-agersted.dk