| Helseklinikken |
| Ved Rikke Agersted |
Biopati/Naturopathi
Biopati / Naturopathi
er en behandlingsform, der behandler sygdom og andre ubalancer i kroppen med urtemedicin, vitamin- og mineralterapi, kostvejledning og homøopati. Metoden er grundlagt i begyndelsen af 1980’erne af den danske behandler og forfatter Kurt Nielsen.
Biopatien er en kombination af amerikansk biologisk medicin, tysk immun- og symbioseterapi samt skandinavisk naturmedicin.
Den første biopatskole blev oprettet i København i 1981 og siden har biopatien bredt sig til de øvrige skandinaviske lande samt Spanien.
Biopatien byder ikke på symptomdæmpende behandling som løsningen på et helbredsmæssigt problem, men søger i stedet at finde årsagen til sygdommens opståen og behandle den.
Meget forenklet kan virkningen af en behandling skitseres som en generel styrkelse og/eller genoprettelse af immunforsvaret, kroppens mikroflora og biokemiske funktioner.
Årsagen til, at sygdom opstår, skyldes altid flere omstændigheder. Meget kortfattet kan fortælles, at kroppen normalt er beskyttet af immunforsvaret, mikrofloraen og flere andre reguleringsmekanismer, der beskytter den mod ubalancer og udefrakommende faktorer.
Overskrider den samlede sum af belastninger kroppens reguleringsmekanismer, vil den ikke længere være i stand til at skille sig ordentligt af med affaldsstoffer, nedkæmpe vira, bakterier, svamp o.m.a.
Dermed forstyrres den biokemiske balance og kimen til sygdom lægges.
Genetisk disponerede sygdomme har også bedre mulighed for at udvikle sig, hvis kroppen er belastet, ligesom stress, søvnmangel, manglende motion, forgiftninger, det psykiske velbefindende o.m.a. alt sammen spiller en rolle i forhold til kroppens sundhedstilstand og udviklingen af eventuel sygdom og ubalance.
Da sygdom ofte er opstået over lang tid, kan det også tage kroppen et stykke tid at regenerere. Hvor længe et meget individuelt.
Der kræves derfor tålmodighed og viljen til at give kroppen de bedste betingelser for trivsel for at blive rask igen. Til gengæld sker der hele tiden bedringer, som det er vigtigt at hæfte sig ved. For de er jo netop beviset på, at kroppen bliver stærkere hele tiden og sygdommen nedkæmpes.
Biopatien skiftede i 2006 navn til naturopathi. Læs mere herom i artiklen: Biopat kontra naturopath..
Biopati / Naturopathi kan hjælpe dig i forhold til fysisk sygdom generelt. Det kan for eksempel være:



Helseklinikken - Himmelev Bygade 56a - 4000 Roskilde - Mobil +45 28 18 70 44 - info@helseklinikken-agersted.dk