Antioxidanter der beskytter mod solens stråler

Bragt i sund-forskning i juni 2017

​

Vi nordeuropæere skal passe på i den første forårs- og sommersol. Vores lyse hud bliver let skoldet, når vi glædesstrålende lægger os ud for at solbade de første uger temperaturen tillader det. Nogle skal endda passe på hele sommeren, fordi deres hud er ekstra lys og følsom.

 

I gamle dage var en solbrun glød et tegn på fattigdom. De rige behøvede ikke arbejde, men havde folk til at passe markerne, huset, haven m.v. og derfor var arbejderklassen ofte kendetegnet ved en sund sommerkulør, fordi meget arbejde foregik udenfor under åben himmel. De mere velstillede havde ofte stillesiddende arbejde indendørs eller holdt sig i skyggen, når de var udenfor. I dag er billedet vendt på hovedet. Det er et tegn på velstand i vores del af verden, at man har mulighed for at holde så meget fri, at man har tid til solbadning, ferier sydpå og dermed for at tillægge sig en smuk kulør.

 

Solens stråler er vigtige for os

Det er vigtigt at passe godt på huden. Når vi overdriver solbadningen, risikerer vi forbrændinger og dermed skader på huden. Overdreven solbadning, selvom man ikke får skader, kan også give tør, rynket og kedelig hud. Dertil kommer en øget risiko for hudkræft.

Solbadning er dog også sundt, fordi det er en vigtig kilde til dannelsen af D-vitamin i huden. Det er UVB-strålerne, som danner D-vitaminet, og her har vi med vores lyse hud en fordel, fordi vi kun skal være under solens stråler i 15 - 30 minutter for at danne den daglige ration. Det er derfor yderst hensigtsmæssigt at opholde sig udenfor i kortere tid dagligt uden solbeskyttelse.

 

Naturlig beskyttelse

Det er meget oppe i tiden at snakke om solbeskyttelse og forebyggelsen af hudkræft. Og det er bestemt vigtigt, idet vi har taget den naturlige udsætning for sollys til et andet niveau med de mange timers solbadning fremfor en gåtur, lidt havearbejde e.l. dagligt. Dertil kommer et tyndere ozonlag og dermed en dårligere naturlig beskyttelse mod lyset fra rummet.

Kraftig solfaktor blokerer så effektivt for UV-lyset, at det er svært for huden at danne D-vitamin. Derfor er det en rigtig god idé at søge andre muligheder for at beskytte huden og dermed stadig sikre den vigtige omdannelse af UVB-stråler til D-vitamin.

De to naturlige antioxidanter C-vitamin og betacaroten er her et godt valg.

 

Både og

Den naturlige beskyttelse skal ikke erstatte solcreme og almindelig fornuftig væren under åben himmel. Men den kan give vores hud en bedre tolerance overfor UV-strålerne og dermed også muligheden for på naturlig vis at få den D-vitamin, vi har brug for. Uanset solcremens værdi som beskyttelse mod solskoldning, så er meget solcreme fuld af kemi, som ikke er særlig sund for vores krop. Derfor bør vi altid afveje fordele og ulemper, og ikke udsætte os selv for mere kemi end nødvendigt. Antioxidanterne kan øge vores tolerancetærskel og måske spare lidt på solcremen til de dage, vi kun er udenfor i kortere tid.

 

Forskningen godkender betacaroten

En metaanalyse fra tidsskriftet Photochemistry and Photobiology samlede resultaterne fra 7 forsøg med betacaroten. Den samlede konklusion var, at betacaroten yder en effektiv solbeskyttelse, men også at man skal tage det 10 uger før den optimale beskyttende virkning opstår. Beskyttelsen ligger på omkring faktor 4.

Man kender endnu ikke den præcise årsag til, at betacarotenet beskytter mod solen, men man mener, at carotenoiderne fremmer hudens produktion af melanin, som er det beskyttende hudpigment, der giver en brun kulør. Betacaroten er også en antioxidant, som kan yde beskyttelse mod den produktion af frie iltradikaler, som UV-strålerne forårsager i huden. Også dette kan være en beskyttende faktor i forhold til skoldning.

C-vitamin forbruges under varmepåvirkningen fra solen. Vitaminet hjælper desuden med dannelsen af kollagen i huden, og fungerer derfor godt sammen med betacarotens solbeskyttende egenskaber.

 

Hvad sker der i huden ved en solskoldning?

Når huden udsættes for ultraviolet lys (UV lys) over længere tid, kan der opstå en betændelseslignende reaktion, som er det, vi kalder en solskoldning. Huden bliver rød, varm og kan hæve lidt. I svære tilfælde opstår der blærere på huden. Skoldningen udvikler sig 4 - 6 timer efter sidste solpåvirkning.

Man mener, at det er UVB-strålerne, som er skyld i solskoldning. UVA-strålerne menes at være årsagen bag soleksem.

Når UVB-strålerne rammer huden, begynder den at danne mere pigment for at beskytte sig. Det er det, vi oplever som den lækre brune farve, vi stiler efter at få om sommeren. Med skandinavisk, lys hud skal vi være opmærksomme på, at det tager lidt tid at danne en god mængde pigment, og solbadningen bør derfor foregå langsomt og med respekt for de signaler, huden sender. Så snart man observerer, at huden begynder at rødme en anelse, bør man fjerne sig og lade pigmenteringen få lov at arbejde. Når alle tegn på rødmen er væk, kan man dosere lidt mere sol og sådan må man gå forsigtigt til værks, hvis man vil undgå skader i huden.