Cremernes kemi

Bragt i sund-forskning.dk i 2010

Trods lovgivning og regler for hvilke kemikalier, der må bruges i kosmetiske produkter af hensyn til miljø og sundhed, kan der fra myndighedernes side alligevel gives dispensation til brug af visse mistænkelige stoffer. Ydermere står forskerne overfor bekymrende spørgsmål om, hvorledes de mange kemikalier virker sammen, når de blandes i vores dagligdag. Det lader til, at der er et godt stykke vej endnu, inden vi med sindsro kan lægge en creme i indkøbskurven med forvisning om, at den ikke indeholder skadelige stoffer.

 

Vildledende markedsføring

Der er fastsat helt klare krav fra myndighedernes side om, hvordan kosmetiske produkter, og herunder cremer, må markedsføres af hensyn til forbrugerne, der ellers har meget svært ved at gennemskue, hvad der er sandfærdigt.

En af pointerne i at opsætte regler for, hvad der kan være vildledende markedsføring, er, at der i princippet ikke eksisterer nogle kemiske eller naturlige stoffer, som et helt ufarlige. Et stofs farlighed afhænger nemlig udelukkende af hvilken koncentration og mængde, det fremkommer i.

 

93% af de kemiske stoffer i EU mangler klassificering

I EU er der registreret 100.204 kemiske stoffer, og heraf er det kun ca. 7.000, som er klassificeret fra myndighedernes side. Ansvaret for klassificering af resten af stofferne og deres eventuelle farlighed ligger hos producenter og importører. Nogle af de effekter, der skal vurderes ved selvklassificering, handler om hvorvidt stoffet giver skader på arveanlæggene, er kræftfremkaldende, farligt for vandmiljøet eller giver skader på afkommet.

Som det ser ud i dag, er der ikke mange testresultater fra producenternes side, som fortæller noget om de enkelte stoffers farlighed.

 

For forbrugerne kan det derfor være bekymrende, at mere end 90.000 kemikalier bruges i dagligdags produkter, uden at vi reelt ved, hvilke effekter de har på vores krop eller miljøet omkring os. En del af disse kemikalier bruges i cremer, som vi smører på huden dagligt i sikker forvisning om, at det er helt tilforladeligt. Men er det nu også det?

 

Kroppens sundhed

Huden er kroppens største organ, og dækker ca. 2 m2  hos en gennemsnitsperson på 70 kg. Huden beskyttes af en mikroflora og dens funktion er at beskytte kroppen mod skadelige,  udefrakommende stoffer. Huden producerer desuden vigtige enzymer og vitaminer, ligesom den skiller  kroppen af med affaldsstoffer.

 

Der er dog en grænse for, hvad huden kan beskytte kroppen imod, og de mange kemikalier, huden dagligt kommer i kontakt med gennem cremer, sæbe, shampoo, hårstylingsprodukter, tøj o.m.a. har mange og ubehagelige konsekvenser, som vi langt fra kender rækkevidden af endnu.

 

Nogle af kemikalierne forstyrrer hormonbalancen, gør bakterier resistente, er svampehæmmende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende.  Stofferne kan i teorien være med til at påvirke kroppens modstandskraft, allerede idet de smøres på kroppen, idet de bakterie- og svampedræbende stoffer kan påvirke hudens mikroflora.

 

Man ved endnu ikke så meget om, hvordan kemikalierne virker indbyrdes, når kroppen bliver blandingsstation for de mange forskellige produkter. Kemikalierne kan nemlig reagere med hinanden og dermed skabe uhensigtsmæssige reaktioner og kemiske forbindelser, som er langt farligere, end det enkelte stof er i sig selv.

 

Kemikalieviden

Det kan bekymre, at kemikalier først faremærkes og kategoriseres, når deres skadevirkninger opdages i brugen af dem. F.eks. konserverede man mayonnaise med formaldehyd i 1950’erne, men i dag ved man, at stoffet er kræftfremkaldende, og det er derfor ikke længere tilladt at bruge i fødevarer. Det kan derfor undre, at det i visse sammenhænge stadig er tilladt at bruge formaldehyd og formaldehydreleasere i kosmetiske produkter, som optages gennem huden.

 

Selvom der er udarbejdet lister med forbudte stoffer, gives der stadig dispensation til brug af nogle af de farlige stoffer i kosmetikindustrien.

Kan det virkelig være rigtigt, at industriens økonomiske interesser er større end de miljømæssige og helbredsmæssige hensyn?

 

EU’s kemikalielovgivning er baseret på enkeltstoffer, men med den viden, forskerne besidder i dag er det nødvendigt at udvide lovgivningen til også at omfatte cocktaileffekterne af de mange kemiske stoffer.

 

Tilbagevirkning

Èn ting er at skulle overskue kemikaliernes indvirkning på egen sundhed, men det er også nødvendigt at vide, hvordan alle de kemiske stoffer, der ender i afløbet og dermed i flora og fauna omkring os, rent faktisk kan komme tilbage til os gennem den føde, vi spiser.

Vores stillingtagen bør derfor ikke kun handle om beskyttelse af kroppens biokemi, men være fremsynet nok til at se muligheden for at beskytte vores børn og deres fremtid ved at tage bevidste valg omkring de kemikalier, vi omgiver os med.

 

I både USA, Japan og EU forskes der meget i hormonforstyrrende stoffer og resultaterne peger på, at stofferne ikke kun skaber ravage i miljømæssige sammenhænge, men også i den menneskelige biokemi. Man ved med sikkerhed at visse dyr gennemgår kønsforstyrrelser ved påvirkning af hormonforstyrrende stoffer, ligesom der er registreret andre alvorlige effekter af de stoffer, der ledes ud i naturen.

 

Nogle af de stoffer, som er giftige for vandmiljøet, er tilladte i f.eks. cremer, fordi de smøres på huden og ikke ender i afløbet som shampoo og sæbe. Men når nu man ved, at menneskekroppen består af ca. 70 % vand, kan det virke ganske uforstående, hvis den tilsyneladende ikke påvirkes af de farlige stoffer.

 

Undren

Med den viden og opmærksomhed kemikalieområdet får i disse år, kan det undre, at myndighederne ikke skærer hårdere igennem for at stoppe brugen af de farlige stoffer i cremer og andre produkter. Miljøstyrelsen har publiceret en liste over uønskede stoffer, som udelukkende er en vejledning til producenter, importører og andre om hvilke kemikalier der bør reduceres eller helt udfases af produktionen. Hvorfor ikke forbyde disse stoffer i stedet for at lægge ansvaret over på dem, der tjener penge på brugen af dem?

Som forbruger nytter det altså at stille spørgsmålstegn ved de regler og bestemmelser, der er fastlagt fra myndighedernes side. På den måde kan vi påvirke i hvilken retning lovgivningen skal gå fremover og derigennem hjælpe os selv med at opnå større tryghed og sikkerhed omkring brugen af kosmetik og andre kemikaliebaserede produkter i dagligdagen.

Køb cremer med omtanke

-brug cremer mærket med svanen eller blomsten

-vælg produkter med så få kemikalier / ingredienser som muligt

-sæt dig ind i hvilke kemiske stoffer, der er potentielt skadelige for sundheden og miljøet – så er det lettere at vælge rigtigt, når du handler.

Tjek selv

Der findes flere gode hjemmesider, der oplyser om lovgivning, forskning og viden indenfor kemikalieområdet; f.eks.:

Det økologiske råd: www.ecocouncil.dk

Miljø og Sundhed: www.miljoeogsundhed.dk

Miljøstyrelsen: www.mst.dk

Pure Shop har lavet en dejlig, overskuelig liste over stoffer, der bør undgås i cremer: www.pureshop.dk

The Organic Pharmacy har ligeledes en god liste: www.theorganicpharmacy.com

Skrevet af Rikke Agersted

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now