Fejlernæring

Bragt i sund-forskning.dk i april 2015.

​

Sygdom og stofmisbrug er de største årsager til underernæring i Danmark og andre I-lande. Samtidig har overernæring ramt 12% af den voksne befolkning og mellem 15 - 20% af Danmarks børn og unge. Uanset i hvilken form fejlernæringen optræder i, kan den have livslange konsekvenser for især børn og unge.

​

Ubalance i kosten

Fejlernæring opstår ved en forkert kost, hvor næringsstofferne ikke forekommer i den rigtige mængde eller det rette indbyrdes forhold. Fejlernæring kan resultere i under- eller overernæring og vil påvirke kroppens stofskifte i en eller anden grad. Fedme er desværre blevet et større og større problem i den vestlige verden, og er dermed et meget levende eksempel på overernæring. For meget sukker, fedt, lette kulhydrater og alkohol kan resultere i en række livsstilssygdomme som fedme, diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og visse cancerformer. Kombineret med ingen eller ringe motion forværres symptomerne.

Børn der fejlernæres risikerer at udvikle en lang række sygdomme som voksne, fordi de ikke fik de rigtige næringsstoffer, som kroppen skulle bruge til at vokse og udvikle sig.

 

Når kroppen spiser sig selv

Hvis kroppen ikke får nok af de næringsstoffer, den har brug for, begynder den at tære på sit eget væv. Det er det, der sker under slankekure, hvor man bevidst søger at smide det overskydende kropsfedt, hvilket er fint i et overskueligt tidsrum, så længe man har fokus på at spise sundt og motionere samtidig. Er man til gengæld altid på slankekur og forsager alskens vigtige næringsstoffer i kampen mod kiloene, kan man risikere at blive underernæret. I særlige tilfælde bliver personen så besat af kampen mod kiloene, at en spiseforstyrrelse udvikles.

Fysisk og psykisk sygdom kan hæmme appetitten og dermed indtaget af de sunde næringsstoffer. Kost & Energiforbundet mener, at 40% af alle patienter og 60% af plejehjemsbeboerne er i risikogruppen for at blive underernærede. En utilstrækkelig optagelse af proteiner og energiholdige fødevarer svækker kroppen og kan på længere sigt skade den og dens organer. Underernæring kan resultere i vitaminmangelsygdomme som beriberi, pellagra og skørbug.

 

Mangeltilstande i Danmark

Det er typisk jern, folat (folinsyre eller vitamin B9), jod, B1-vitamin, C-vitamin og D-vitamin som optræder i mangeltilstande her i landet. Ældre mennesker har ofte et nedsat aktivitetsniveau og en lidt lavere stofskifteaktivitet end yngre mennesker, og derfor er det ekstra vigtigt at denne gruppe fokuserer på sundheden i kosten. Det samme gælder akut og kronisk syge.

Mangelfuld eller uhensigtsmæssig kost kan skabe ubalance i fordøjelsessystemet og dets mikroflora, hvilket har betydning for, hvor godt vi optager føden, men som også påvirker den biokemiske dialog, der er cellerne imellem.

Med de sigende tal fra Kost & Energiforbundet på bordet, giver det mening at tilføre kroppen en bred vifte af de stoffer, den så hårdt har brug for, hvis man er i en af risikogrupperne for at lide af fejlernæring. Her har en multivitaminpille sin berettigelse.

 

Stofskiftet

Det er skjoldbruskkirtlen, som regulerer kroppens stofskifte. Den styrer energiomsætningen, ældringsprocesserne, kropstemperaturen og kalorieforbrændingen. I det hele taget sørger stofskiftet for at kroppens celler fungerer normalt. Processerne er afhængige af de hormoner, der indgår i stofskiftet, og som hver eneste celle i kroppen skal bruge for at trives. Når der er noget galt med stofskiftet, skyldes det typisk sygdom eller ubalancer, som påvirker hormonproduktionen i skjoldbruskkirtlen.

Skjoldbruskkirtlens hormoner hedder thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3) og dens funktion kontrolleres af hypofysen. Jo mere hormon, der udskilles, jo hurtigere sker forbrændingsprocesserne. Omdannelsen af det inaktive T4 til det aktive T3 sker i i lever, nyrer, hjerne og muskler.

Ca. 40% af det inaktive T4 omdannes til aktivt T3. De resterende ca. 60% T4 omdannes til to andre stoffer, som forenes til aktivt T3 i tarmkanalen gennem en enzymproces. Er der sygdom eller ubalancer i tarmen, så mikrofloraen ikke trives, har processen svært ved at forløbe og der kan opstå T3 mangel. Mikrofloraen har altså en stor indflydelse på hormonbalancen i kroppen.

 

Hormondannelse i skjoldbrusskirtlen

Skjoldbruskkirtlen bruger jod til dannelsen af sine hormoner. Processen bruger hele B-vitaminkomplekset, A, C og E-vitaminer samt jod og zink til processen. De fleste af disse stoffer er dem, vi er i særlig risiko for at komme i mangel for i Danmark.

Jod findes især i fisk og skaldyr. Jodmangel skal føre til struma og symptomerne på jodmangel er træthed, vægtstigning og kuldefornemmelse. Samme symptomer ses ved overdosering af jod. Tilstanden kan hæmme hormondannelsen i skjoldbruskkirtlen.

 

D-vitaminmangel kan resulterer i lavt stofskifte

Der ses en sammenhæng mellem lavt stofskifte og D-vitaminmangel ifølge speciallæge i intern medicin og endokrinologi, overlæge dr. med. Klaus Johansen. I Danmark er det svært at få nok D-vitamin gennem kosten. Folk der rammes af sygdom eller som spiser ensidigt risikerer at få D-vitaminmangel, som kan give smerter i knoglerne, smerter og nedsat kraft i musklerne, øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud samt skader i tandemaljen hos børn.

Hele 80% af de ældre hjemmeboende  lider af D-vitaminmangel og 33% af de yngre bloddonorer lider af D-vitaminmangel i vinterhalvåret mod kun 4% om sommeren. Sygdom i tarmen eller nyrene kan udvikle en mangeltilstand ligesom en næringsfattig kost og mangel på sollys kan være en medvirkende faktor. 

 

B-vitaminer til tarm og stofskifte

Alle kroppens væv bruger B-vitaminer som coenzymer i stofskifteprocesserne og denne vitamingruppe har derfor en bred vifte af virkeområder i kroppen. Et af kendetegnene ved B1-vitaminmangel er træthed, udmattelse, nedsat appetit, irritabilitet, vægttab, forstoppelse, nedsat muskelkraft og prikken/stikken i fingere og tæer. Herhjemme er det næsten udelukkende folk med et stort alkoholforbrug, der lider af B1-mangel.

Et andet B-vitamin som ofte er involveret i mangeltilstande herhjemme er folinsyre, og gruppen, som rammes af underskud af dette vitamin, er anoretikere, personer med tarmsygdomme, alkoholikere og ældre med mangelfuld kost. Folinsyre er vigtig for dannelsen af de røde blodlegemer og en mangeltilstand kan føre til anæmi. Det er denne sygdom og ikke mangeltilstanden i sig selv, som vil give symptomer på folinmanglen. Symptomerne er træthed, svimmelhed, nedsat fysisk ydeevne, hjertebanken, åndenød og brystsmerter ved anstrengelse. Tag  et tilskud B-vitaminer, hvis du hører til de nævnte risikogrupper eller har problemer med stofskiftet eller fordøjelsen.

 

Mineralmangel svækker hormonerne

Jern, selen og jodmangel hænger sammen og det er derfor vigtigt at sikre en genopretning af dem alle tre, hvis der opstår en mangeltilstand. Jernmangel nedsætter omdannelsen af T4 til T3 og kan svække behandlingen med naturlige thyroid-lægemidler og syntetisk T4 ved behandling af stofskiftesygdomme.

Jernmangel minder symptommæssigt om folinmangel, og kan også være årsag til anæmi. Jernmangel er den mest almindelige næringsstofmangel, der findes, men den kan forebygges gennem sunde kostvalg og ekstra tilskud ved behov.

 

Bakterier kommunikerer med stofskiftet

Næringsstoffernes kvalitet og sammensætning er uden tvivl af yderste vigtighed i forhold til fejlernæring, men en helt ny vinkel på emnet er sammenhængen mellem menneskets mikroflora og udviklingen af sygdom.

Forskere fra universitet Rouen har påvist, at tarmbakterierne har en stor rolle for vores velbefindende. De reagerer nemlig både på de næringsstoffer, vi får gennem kosten og på den hormonelle tilstand kroppen befinder sig i. Forskerne mener, at bakterierne kommunikerer med kroppen gennem forskellige hormoner. Skjoldbruskkirtelhormonet T4 og neurotransmitterne påvirkes af tarmbakterierne, som kan være medvirkende i udviklingen af stofskiftesygdomme med humørsvingninger og forstyrrelser i appetitreguleringen til følge.

Heilpraktiker Arvin Larsen har sammenfattet en del af den foreliggende forskning på området i artiklen "Mave-tarmproblemer, dysbiotisk mikrobiotika kontra hjerne, sind og følelser". Emnet er interessant, for det viser en helt ny vinkel på mange af kroppens sygdomme og dermed også de mekanismer, der sker under fejlernæring, hvor tarmfloraen påvirkes af den tilstand kroppen sættes i, når den enten sulter eller overloades med mad.

Sikkert er det i hvert fald, at den uhyre raffinerede kommunikation, der foregår biokemisk i kroppen, let kan bringes ud af balance. Når det sker vil hormoner, stofskifte, fordøjelse, følelser og medfødte sygdomsanlæg blive påvirket og komme til udtryk gennem ubalancer, der potientielt kan forstærke hinanden og som en lavine skabe yderligere ravage i kroppen.

Derfor er det vigtigt, at forstå hvilke byggesten, den har brug for, så vi kan give os selv og vores børn den daglige gave at have energi og overskud til at leve vores liv fuldt ud.

 

Bakterierne bestemmer

90% af kroppens celler udgøres af bakterier. Forskerne er ved at få øjnene op for, at de formentlig har en langt større rolle for vores velbefindende, end tidligere antaget, idet de påvirker vores følelser, stofskifte og hjernens processer.

 

Gode valg ved fejlernæring

Er du fejlernæret eller i risikogruppen for at blive det, kan du hjælpe din krop på forskellig vis.

-spis en multivitaminpille der dækker behovet for vitaminer og mineraler

-Ved fordøjelsesproblemer kan tarmfloraen styrkes med mælkesyrebakterier, hvilket er med til at sikre en god balance mellem mikrofloraens bakterier, svampe og proteister.

-tag et ekstra tilskud af enkelte vitaminer eller mineraler som jern, D eller B-vitaminer hvis du har særligt underskud af et af dem.

-dyrk motion og drik masser af vand

-drop de usunde fødevarer og sørg for, at du udelukkende giver din krop energi og næringsstoffer i en form, den kan optage og bruge til at blive rask.