Har du inflammation i kroppen?
- så få styr på dine fedtsyrer!

Bragt i sund-forskning.dk i februar 2015

Vi spiser kun omkring 1/6 af de omega-3 fedtsyrer, som man gjorde for 150 år siden. Samtidig har vi mindst fordoblet indtaget af omega-6 fedtsyrerne og denne kostforandring har skabt en voldsom ubalance, der som et resultat kan give inflammatoriske sygdomme.

 

Vi spiser os syge

I den vestlige verden har vi desværre som generation fået et svært overforbrug af raffinerede, ødelagte fødevarer med store mængder sukker og underlødige fedtstoffer. Disse produkter indeholder ofte mange omega-6 fedtsyrer og få eller ingen omega-3. Hvis maden så oven i købet er friturestegt eller bare hårdt stegt, og vi ikke rigtigt gider det der med motion, ja så er banen i høj grad lagt for en masse sygdomme, hvoraf en del kan være inflammatoriske. Når man kigger rundt på sin omgangskreds, er det tydeligt, at sygdomme som astma, eksem, bihulebetændelse, gigt, seneskedebetændelse, Chrons sygdom, Colitis ulcerosa og psoreasis på ingen måde er en sjældenhed i den danske befolkning. Vi lider som så mange andre folkeslag under de mange usunde valgmuligheder samt fastfoodrestauranternes hurtige tilbud og kosttilskud med omega-3 er derfor mere relevante end nogensinde. 

 

Eicosanoider

Kroppen har brug for de essentielle fedtsyrer omega-3 og omega-6 til dannelsen af cellemembraner og bioaktive molekyler som hormoner og signalmolekyler. Eicosanoider er signalmolekyler, der dannes af fosfolipidholdige fedtstoffer, og de betragtes som en slags lokale "hormoner", da de hurtigt nedbrydes og derfor ikke bliver transporteret langt omkring i kroppen. I gruppen af eicosanoider findes blandt andet prostaglandiner, thromboxaner og leukotriner. Omdannelsen af de fedtstoffer, vi indtager, til eicosanoider, sker ved hjælp af enzymprocessen cycloxygenase (COX), der katalyserer processen.

 

Når omega-6 skader kroppen

Der er 3 forskellige serier af prostaglandiner, som kaldes serie 1, serie 2 og serie 3. Det er serie 2, der er ansvarlige for inflammation.  Serie 1 og serie 3 har en antiinflammatorisk effekt og beskytter kroppen.

Prostaglandinet PGE2 (serie 2) dannes først og fremmest ud fra omega-6 fedtsyren arachidonsyre (AA) og den undertrykker immunforsvaret, øger smerter, hæmmer blodstørkningen, fremmer blodets evne til at klumpe sig sammen og virker sammentrækkende på livmoderen, hvilket kan give abort og menstruationssmerter.

PGE2 får kun overtaget, hvis vi spiser langt mere omega-6 end omega-3, da de begge slås om de samme molekyler i kroppen. Arachidonsyre kan tilføres direkte fra kosten og kommer primært fra kød og peanutolie. Desuden kan kroppen selv danne arachidonsyre udfra omega-6 fedtsyren
GLA, der omdannes videre i kroppen til dihomo-gamma-linolensyre, DGLA, der er anti-inflammatorisk. DGLA kan omdannes til forskellige andre stoffer, blandt andet AA.
Arachidonsyre er i sig selv anti-inflammatorisk, men dets stofskifteprodukter er inflammatoriske. 
Balancen mellem DGLA og arachidonsyre i den enkelte celle er afgørende for, om der dannes inflammatoriske eller anti-inflammatoriske stoffer. DGLA danner serie 1 prostaglandiner.

Omega-3 fedtsyren EPA konkurrerer med AA i nogle af stofskifteprocesserne, da de begge danner grundlag for de eikosanoid-dannende enzymer. Ved inflammation er der overvægt at AA i kroppen, og det er ubalancen, der skaber sygdommen. EPA danner serie 3 prostaglandiner.

 

Omega-3 skaber balance

Forskerne har været interesserede i at undersøge, hvordan de naturlige anti-inflammatoriske processer i kroppen kunne styrkes på en sundhedsfremmende måde.
Omega-3 fedtsyren EPA er vigtig i denne sammenhæng, da fedtsyren svækker DGLA’s omdannelse til arachidonsyre. Hvis EPA gives samtidig med GLA, hæmmes de inflammatoriske processer samtidig med, at DGLA’s anti-inflammatoriske processer forløber uhindret. Dette kan direkte ses i blodserumniveauet, hvor tilskud givet samtidig af EPA og GLA sænker AA blodserumniveauet. Da EPA kun findes i fisk og skaldyr er det uhyre vigtigt at sørge for disse i kosten.  

 

Den ene omega-3 olie er vel ligeså god som den anden?

Selvom fiskeolierne er omega-3 fedtsyrer, kan de ikke bare erstattes af en anden omega-3 fedtsyre som hørfrøolie, der ikke indeholder EPA. For at bruge en analog på omega-3 fedtsyrerne, så svarer det til begrebet "frugt". Et æble er jo ikke det samme som en banan, og selvom de begge er frugter, er deres biokemiske opbygning vidt forskellig. Hørfrøolie indeholder dog fedstyren alfa-linolensyre (ALA), som kroppen selv kan omdanne til EPA og DHA. Ved sygdomme i fordøjelsessystemet kan omdannelsesprocesserne have svært ved at forløbe optimalt, og derfor vil tilskud indeholdende EPA være at foretrække i disse tilfælde.

 

Kvaliteten af fedtsyrene er altafgørende

Linolsyre (LA) er forstadiet til GLA og findes i flere fødevarer end GLA. Tidselolie, solsikkeolie, soyabønner, jordnødder, hørfrø og majs er nogle af de fødevarer, der indeholder LA. Det er de sunde, koldpressede olier, kroppen har brug for.

De fedtsyrer som en plante eller en fiskeolie naturligt indeholder vil altid være i sin optimalt sunde form. Det er, når vi mennesker forarbejder olien, at den risikrer at blive iltet,  harsk og raffineret til ukendelighed. Jo mere forarbejdet et produkt er, jo højere er sandsynligheden for, at fedtsyrerne har lidt skade, som det ofte ses i fastfood, margarine og mange tilsvarende produkter. Udgangspunktet er ganske rigtigt sundt, men den industrielle forarbejdning har ødelagt den sunde form. I denne henseende er omega-6 fedtsyrerne oftere brugt i stærkt forarbejdede fødevarer end omega-3, og er med til at skabe den omtalte ubalance i kroppen.

 

Vesten fører med kedelig statestik

De kroniske mavetarm-sygdomme Chrons sygdom og Colitis ulcerosa kendes primært fra industrialiserede lande. Og faktisk er disse sygdomme dobbelt så udbredte i Vesteuropa som i Østeuropa. Desværre er udviklingslandene begyndt at følge med i de kedelige statestikker, fordi de dårlige vaner fra den vestlige verden breder sig. Fastfood restauranter, færdigretter og raffinerede fødevarer vinder indpas alle vegne, fordi vi mennesker gerne springer over hvor gærdet er lavest. Sandsynligheden for udvikling af en inflammatoriske sygdom stiger kraftigt, hvis man ofte spiser nogle af disse fødevarer, fordi de er med til at skrue op for dannelsen af de inflammationsfremmende serie 2 prostaglandiner.

 

Du bestemmer selv, om du vil være syg

Vil man inflammationerne til livs er det vigtigt at udelukke alle dårlige fødevarer og fokuserer på en grønsagsrig kost med friske råvarer. Kød kan spises med måde og kun af god kvalitet uden hormon- og medicinrester. 

Mange færdigvarer indeholder ifølge varedeklarationen "vegetabilsk olie". Det er typisk solsikke-, majs-, soya- og vindruekerneolie. Desværre er de billige, raffinerede og dermed ødelagte olier de billigste, og man må som forbruger gå ud fra, at det er denne type, der er brugt i produkterne. Det er f.eks. produkter som mayonnaise, dressing, småkager, kiks, kager, tun i olie, brød, ships, popcorn o.l. man bør undgå færdigkøbte.

På den måde kan du selv kunne styre, hvilke eicosanoider din krop producerer.

 

Skab balance med sunde fiskeolier

Lider du af en inflammatorisk sygdom kan du roligt hjælpe dig selv med max. dosering af gode omega-3 fedtsyrer. Følg doseringen på dåsen og suppler tilskudet med en sund kost og masser af motion.

Selvom man ikke er syg, kan man sagtens forebygge inflammation ved at fokusere på en bedre balance af omega-3 og omega-6 i sin kost. Her kan tilskud også have sin berettigelse.

 

Det optimale forhold mellem omega-3 og omega-6

Fastfood, færdigretter og raffinerede fødevarers omega-3 / omega-6 forhold ligger mellem 1:5 - 1:50. I de tidligere jæger- og samlersamfund var indtaget af omega-6 og omega-3 1:1 og i Vesten i dag får vi generelt mellem 10 – 20 gange mere omega-6 end omega-3. Eksperterne mener, at det ideelle forhold ville være 2-4 omega-6 til 1 omega-3, da denne fordeling forebygger mange kroniske sygdomme og forlænger levetiden.

 

Spis dig fra inflammation

Kroppen har brug for omega-6 fedtsyrer, men vi skal skrue kraftigt ned for indtaget af dem, hvis inflammationstilstandene skal væk. Det samme gælder forebyggelsen af dem. Det gøres ved at spise rå, sunde råvarer i stedet for præfabrikeret mad med fokus på grønsager, friske krydderurter, nødder, amndler, bær, frugt, fisk, skaldyr, fuldkornsprodukter og sunde, koldpressede olier fra hørfrø, oliven eller raps. Rå kakao og anti-inflammatoriske urter og krydderier mindsker serie 2 prostaglandin produktionen. Kød kan spises med måde. Kosten kan med fordel suppleres med et fiskeolieprodukt. Husk også masser af motion.

 

Skrevet af Rikke Agersted

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now