Homocysteine - enzymet der kan dræbe

Bragt i sund-forskning.dk i december 2013.

​

Livets cyklus er en konstant opbygning og nedbrydning af stoffer. Sådan fungerer det også for den essentielle aminosyre methionin, der er en forudsætning for liv, men hvis nedbrydningsprodukt homocystein kan virke giftigt i kroppen. Methionin er måske den virkelige årsag til den store dræbersygdom åreforkalkning. B-vitaminer har en vigtig betydning i behandlingen af for meget homocystein i kroppen.

 

En lille ubalance med stor skadevirkning

Homocystein er et naturligt mellemprodukt i nedbrydningsprocessen af methionin, som ender med det helt uskadelige cystathione. Processen kræver enzymet cystathione syntetase, men hvis man har for lidt af det, vil homocystein ophobe sig i kroppen. Denne tilstand kaldes hyperhomocysteinæmi, som betyder for meget homocystein i blodet. Hyperhomocysteinæmi er en arveligt betinget enzymmangelsygdom, men kan også opstå som følge af et lavt stofskifte, nyresygdomme, psoriasis og brug af forskellig medicin. Sygdommen kaldes også homocysteinuri, fordi homocystein føres fra blodet og ud i urinen.

Hele nedbrydelsen af methionin er del af en vigtig methyleringscyklus (en slags aktiverings- eller vedligeholdelsesproces) af DNA, kulhydrater, proteiner, lipider m.v., hvor homocystein også indgår i en genopbygning af methionin. Homocystein er altså vigtigt for kroppens processer, men kun i den rigtige mængde.

 

Symptomer på Hyperhomocysteinæmi

Der er forskellige grader af symptomer. De mildeste kan let overses eller tolkes som ubetydelige symptomer, fordi de ramte generelt virker sunde og raske. Desuden er det ikke almindeligt at tage blodprøver for at fastslå sygdommen.

Sværere grader af hyperhomocysteinæmi giver fertilitetsproblemer, abort, graviditetsproblemer, fødselsskader, synsdegeneration, rygmarvsbrok, osteoporose, hjerteanfald, slagtilfælde samt mentale sygdomme som psykoser og autisme. Homocysteine angriber både centralnervesystem, knogler, kredsløb og kroppens organer. Ved virkelig svære forgiftningsgrader med enzymet ses mental retardering og i yderste konsekvens døden, som ofte optræder i en ung alder ved de svære tilfælde.

 

Med nye øjne

Forskerne er heldigvis begyndt at få øjnene op for homocysteins skadelige virkninger i kroppen. Man er også opmærksom på, at de faktorer, der styrer ophobningen kan ændre sig gennem livet, og at man er derfor nødt til hele tiden at holde øje med udviklingen af sygdommen. Forskellige faktorer påvirker niveauet af homocystein. Kost, motion, stress og anden sygdom (for eksempel leversygdomme) kan være med til at styre mængden af homocystein i blodet.

 

Vigtige B-vitaminer

Optagelsen af B6-vitamin (pyridoxin), B9-vitamin (folinsyre) og B12-vitamin (kobalamin) har afgørende betydning for, hvordan homocystein nedbrydes.

B12 er et vigtigt coenzym i gendannelsen af methionin udfra homocystein. Er der ikke nok B12 til stede i kroppen kan processen ikke ske tilfredsstillende og homocystein ophobes i blodet. Folinsyremangel hæmmer også omdannelsen til methionin og da vitaminet bidrager til celledeling og cellevækst, er det særlig vigtigt ved graviditet og for børn i voksealderen. Mangel på både B2 og B6 vitamin hæmmer nogle af de andre enzymatiske processer i methionin omdannelsen.

Folinsyremangel er en af de mest udbredte vitaminmangler i verden, herunder også i den vestlige del. Af samme grund anbefales gravide et folinsyretilskud, da det har stor betydning for celledelingen og dermed normal fostervækst. Det har også en forebyggende effekt på neuralrørsdefekter, virker kræftforebyggende, medvirker til dannelsen af både røde og hvide blodlegemer udover en lang række andre funktioner. 

 

Aktiverede vitaminer

Et menneskes almene tilstand har betydning for, hvorledes vitaminerne optages. Hyperhomocysteinæmi indikerer allerede en ubalance i kroppens biokemi, og det kan derfor være svært for kroppen at udnytte de vitaminer ordentligt, som indtages, hvis ikke de kommer i så naturlig en form som muligt. Syntetiske vitaminer er svære for kroppen at optage. Organiske vitaminer er langt lettere, men under sygdom kan selv disse være svære for kroppen at udnytte ordentligt.

Aktiverede vitaminer er biologiske aktive former af vitaminerne. Det vil sige den form, som kroppen selv omdanner vitaminerne til for at kunne optage dem. B12 omdannes i leveren til methylcobalamin, før det optages. Omdannelsen kan hindres af en belastet lever, og derfor vil det aktiverede vitamin methylcobalamin gøre langt større gavn ved en sygdom som hyperhomocysteinæmi end ren B12. Det er dog ikke alle vitaminer, der findes i en aktiveret form som kosttilskud.

 

Mere udbredt end man tror

Hyperhomocysteinæmi lader til at være en meget almindelig tilstand. Faktisk peger meget på, at sygdommen er den reelle årsag til de mange dødsfald som registreres årligt, som følge af åreforkalkning, og at kolesterol måske slet ikke er så farligt, som vi har lært. I hvert fald ved man nu, at homocystein beskadiger de endothel-celler , som sidder på den indvendige side af blodårerne, hvilket i sidste ende kan føre til de farlige aflejringer, som giver åreforkalkning og dermed bør vores terapier rette sig mod homocystein fremfor kun at handle om kolesterol.

Man kan få testet sit homocystein niveau på de lokale lægelaboratorier rundt om i landet.

 

Behandling af hyperhomocysteinæmi

B-vitaminmangel kan være fatalt for mennesker med forhøjede niveauer af homocystein. En del af behandlingen vil derfor være et godt B-vitamintilskud, som sikrer, at de enzymatiske ned- og opbygningsprocesser kan forløbe normalt. 

En sund kost med mange grønsager og frugt har også stor betydning for sænkning af homocystein niveauet. Det samme har motion og en generel fornuftig livsstil.

Lider man af  hyperhomocysteinæmi, bør man undgå rygning og et højt kaffe- eller alkoholforbrug, da disse ting øger homocystein niveauet. Overvægtige samt muskuløse personer har også forhøjede værdier. Sidstnævnte gruppe kun en smule.

 

Normalværdier for homocystein

Ifølge den moderne forskning er det svært at fastsætte en tydelig grænse for et sikkert homocystein niveau  i blodet. Ifølge det etablerede sundhedsvæsen ligger normalværdierne mellem 5 til 15 umol/L blod, men forskningsresultaterne taler deres eget sprog. Der er tydelige indikationer for at et homocystein niveau over 6,3 umol/L begynder at være kritisk. Tal over 9,0 udgør en moderat risiko og kommer man helt op på 15 umol/L er man i højrisikogruppen for forskellige sygdomme. For eksempel konkluderede et amerikansk studie på 14,916 mandlige læger (JAMA, 1992), at risikoen for hjerteanfald stiger med 300% ved forhøjede homocysteinværdier.

De normale homocystein niveauer ligger typisk en smule højere for mænd end kvinder. Tallene stiger desuden i takt med alderen.

​