Hvad består dine fedtdepoter af?

- sunde fedtstoffer eller de sygdomsfremkaldende?

​

Bragt i sund-forskning.dk i februar 2017.

​

Der er rift om hyldepladsen i butikkerne, når det gælder udvalget af fedtsyrer. Det kan være svært at finde rundt i de mange mulighder, og derfor er det godt at vide, hvilke parametre, man bør overveje, når det rette tilskud skal findes. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvad man vælger, for levevis, sygdomshistorie og mål med indtagelsen har alt sammen betydning for, hvilket produkt man vil have gavn af.

 

Helt basalt

Helt grundlæggende har vi brug for en vifte af fedtsyrer for at trives. De bruges af alle kroppens celler i mange forskellige funktioner, så mangler vi nogle af dem, kan der opstå alskens ubalancer.

Det er ikke nok at indtage en tilfældig fedtsyre. Vigtigheden af at få den brede variation af fedtsyrer kan ikke understreges nok. Smør og flæskesvær i overflod kan altså ikke opveje et underskud af andre fedtstoffer.

Samlet set bør den daglige fedtmængde udgøres af omkring en tredjedel mættet fedt, en tredjedel monoumættet fedt og en tredjedel flerumættet fedt. De to sidstnævnte grupper har en håndfuld undergrupper, som man også skal sikre, så derfor kan det være en svær øvelse at finde ud af, om man reelt får de fedtstoffer, man har brug for.

Ph.D. Udo Erasmus har forsket i fedtsyrer i mange år og har også udviklet en serie fedtsyre kosttilskud baseret på sin viden herom.

 

Derfor er variation vigtig

Ensidig kost vil sjældent indeholde den brede variation at næringsstoffer, vi har brug for. Cashewnødder indeholder for eksempel monoumættede fedtsyrer af omega-9 gruppen, hvorimod sesamfrø indeholder monuumættede fedtsyrer af omega-7 gruppen. Hørfrø indeholder til gengæld masser af sunde polyumættede fedtsyrer af typen omega-3. Og nu skal de fleste til at holde tungen lige i munden, for det er ikke nok at vi sikrer os en fedtsyre fra for eksempel omega-3 gruppen. EPA og DHA som er omega-3 fedtsyrer kan kroppen selv danne i mindre mængder udfra visse plantebaserede omega-3 fedtsyrer kaldet ALA. Forskning viser, at mænd generelt er dårligere til at omdanne ALA end kvinder.

Det er kun fisk, skaldyr og alger, der indeholder den rene EPA og DHA. Man kan altså ikke nøjes med at bruge rapsolie i maden og så stole på, at ens fedtsyrebehov er dækket.

En fødevare kan sagtens indeholde flere forskellige fedtsyrer, men de listes efter et rimeligt indhold. Er mængden af en type fedstof minimal, er det ikke sikkert den noters, da der skal spises ret store mængder af fødevaren, for at det giver en mængde, der batter noget. Derfor er variationen så vigtig, når vi sammensætter vores kost.

 

Det svære valg

Vi skal have lidt fedtdepoter at tære af på kroppen. Afgørende er det dog, hvilken kvalitet du har opbygget dem af. Sidder der kun chips og friturefedt på sidebenene, er du ikke særlig godt stillet. Men lever du af sunde frø, nødder, avocado, planteolier, fisk og alt muligt andet fra fedtsyrenes overflødighedskammer, så har du samlet et godt forråd at tære af. Hvis nu man skal stille det meget firkantet op.

Selvom man spiser varieret, kan man godt få brug for et tilskud. Er man småtspisende, har hårdt fysisk arbejde, ramt af en sygdom, som hænger sammen med fedtsyre-tilstanden, eller måske gravid eller i voksealderen - ja så kan et tilskud have sin berettigelse. Som tommelfingerregel skal vi ikke være fedtforskrækkede, men vi skal i høj grad vide, hvilken type fedt vi putter i munden.

 

Spændende bog om fedtsyrer

Ph.D. Udo Erasmus har skrevet bogen "Sundt fedt & dræberfedt", som er rigtig god at blive klog af, når det gælder de mange fedtsyrer.

​

Se også min artikel "En enkelt fedtsyre er ikke nok" andetsteds her på siden.