Kosmetik og indholdsstoffer

Skrevet i august 2006. 

Der kan være kommet ny viden på området siden artiklen blev skrevet, og produkterne, der er nævnt i artiklen kan have ændret indholdsstoffer, hvorfor det kan være en god idé selv at tjekke op på de konkrete oplysninger. De kan dog regnes som en guideline.

Da jeg besluttede mig for at lave denne artikel, begav jeg mig ind på et langt større, og mere kompliceret område, end jeg havde forestillet mig. Mit mål med at indsamle materiale til artiklen var at bringe større klarhed over hvilke kemikalier og andre stoffer, der bruges i kosmetikprodukter som cremer og lotions (dog ikke solcremer) samt at undersøge, hvilke konsekvenser disse stoffer har for miljø og sundhed. Jeg har valgt at undersøge et bredt udvalg af de fabrikater, der regnes for at være “naturlige”, og som typisk er at finde på hylderne i helsekostforretninger.

 

Overblik

Parabener har vi efterhånden alle hørt om, og har også forstået, at det er stoffer, man skal omgåes med forsigtighed. Men som en medarbejder på Miljømærkesekratariatet fortalte mig, så er det ikke parabener eller andre kemikalier, der er den største trussel mod hverken sundhed eller miljø, men derimod den store mængde p-piller, der indtages årligt af landets kvinder, på grund af de store og meget kedelige effekter de har i vandmiljøet og dets fauna, når de udskilles af kroppen igen. Udover - selvfølgelig - den ravage de kan lave i kvindekroppen.

Den slags kommentarer giver stof til eftertanke, men derfor mener jeg nu ikke, at vi skal sidde den ultralange liste over betænkelige kemikalier i hudplejemidler overhørig. Jeg har virkelig prøvet at danne mig et overblik, men må i skrivende stund indrømme, at jeg langt fra er blevet ekspert på området. Mine kriterier for at vurdere de forskellige stoffer og deres farlighed bunder i et stort og varieret materiale fra både producenter, Miljømærkesekretariatet, Miljøministeriet og forskellige andre kilder, som har ytret deres holdning eller lavet undersøgelser af forskellig art indenfor området. Ikke alle er helt enige.

Der er en klar kategori af kemikalier, som alle er enige om, er farlige, og som derfor ikke bør indgå i ingredienslisten af hudplejemidlerne. Der er ligeledes en liste over stoffer, som man mener er ganske ufarlige, og så er der en endnu større gråzone med stoffer, som ikke er undersøgt ordentligt, eller som kun er undersøgt efter en enkelt parameter, som for eksempel om de er allergifremkaldende. Miljøfarlighed, helbredsvirkninger og langtidseffekter er i så tilfælde ikke dokumenterede, og det gør selvfølgelig disse stoffer betænkelige.

 

Der laves hele tiden nye undersøgelser og på verdensplan kommer der også hele tiden ny viden og forskning frem om de forskellige stoffer. Men det varer nok mange år, før nogen har det fulde overblik - hvis det er muligt nogensinde at få det.

Som eksempel kan nævnes, at man i 1950’erne konserverede mayonnaise med formaldehyd. I dag ved man, at stoffet er giftigt og har en masse skadelige virkninger på miljø og sundhed. Formaldehyd står derfor på EU’s liste over uønskede stoffer, men kan stadig findes i nogle kosmetikprodukter.

 

Skadevirkninger

Som forbruger må man gøre sig klart, hvilke kriterier man ønsker at vælge sine hudplejeprodukter efter. Nogle produkter indeholder stoffer, der er skadelige for miljøet, andre forstyrrer hormonbalancen, gør bakterier resistente, indeholder kræftfremkaldende stoffer, er allergifremkaldende eller har andre kedelige effekter. Den viden, der findes om de kemikalier, der er undersøgt, kan vi tage stilling til. De gråzoner, der er, kan vi også tage stilling til ved at afgøre, om vi som forbrugere ønsker at gamble med vores egen sundhed og sundheden i det miljø, vi lever i. Personligt mener jeg ikke, det er en risiko, der er værd at tage, og derfor kan jeg som forbruger fravælge de produkter, som indeholder betænkelige stoffer.

 

Hvilke stoffer bør man så undgå? Hos Miljøstyrelsen, Miljø og Sundhed, Miljømærkesekretariatet og Forbrugerrådet kan man se forskellige lister og databaser over uønskede stoffer, læse hvilke produkter, der har fået svanemærket og meget mere.

De lister, som findes hos disse instanser over godkendte hudplejeprodukter, er dog skuffende kort, og man får det indtryk, at det kun er en lille procentdel af de hudplejeprodukter, som findes på markedet i dag, der har været igennem denne kontrol. Og det gør efter min mening undersøgelserne temmelig værdiløse, for den enkelte forbruger vil helt sikkert gerne tjekke sine egne favoritprodukter eller have muligheden for at danne sig et overblik over godkendte og ikke-godkendte produkter.

Man kan som forbruger også tjekke www.libertyzone.com, der går mere i dybden med detaljerne, selvom jeg synes, der mangler forklaringer flere steder på, hvorfor forskellige stoffer indeholder skadelige kemikalierester, når de i sig selv ikke er skadelige.

 

Det skal her bemærkes, at alle stoffer, uanset hvor naturlige og “ufarlige” de går for at være, har en indvirkning i en eller anden grad i miljøet og vores krop. Konserveringsstoffer virker dræbende på bakterier og svampe, og den indvirkning får ikke kun betydning i den creme eller lotion, den skal beskytte, men vil formodentlig også have betydning for hudens mikroflora, der beskytter den mod udefrakommende faktorer. Hudens mikroflora består af forskellige svampe og bakterier, der lever i et symbiotisk forhold, men hvis nogle af disse mikroorganismer bukker under for konserveringsmidlerne har skadelige mikroorganismer lettere adgang til kroppen. Og med alle de mange tilfælde af mennesker, der får allergi, astma, eksem, cancer m.v. er det nærliggende at overveje, om nogle af alle de kemikalier, vi smører kroppen ind i hele tiden, kan have en medvirkende årsag ved nogle af alle disse sygdomme. Måske ikke som hovedårsag, men de er med til at belaste kroppen og svække dens modstandskraft på lige fod med usund kost, rygning, stress, forurening o.s.v.

Det virker i hvert fald logisk, at jo flere risici den enkelte kan udelukke i det daglige, jo større muligheder giver man sin krop for at forblive sund og rask - og hurtigere regenerere, hvis helbredsmæssige problemer skulle opstå.

 

Det er ikke kun kroppen, der påvirkes af konserveringsmidler. Helt sikkert ved vi, at der er konsekvenser i miljøet (særligt vandmiljøet), når disse stoffer ryger i afløbet. Igen fordi de skaber ubalance mellem de mikroorganismer, der naturligt findes overalt i naturen.

Andre stoffer har andre virkninger, og derfor bliver det meget hurtigt en jungle af oplysninger, man kan fare vild i, når man skal vurdere produkternes “farlighed”.

En god tommelfingerregel kan derfor være, at de produkter, man køber,  bør indeholde så få kemikalier som muligt.

 

Fakta om indholdsstoffer

Når jeg som forbruger går i en helsekostbutik, har jeg en formodning om, at de hudplejeprodukter, jeg finder på hylderne, også tager hensyn til min og miljøets sundhed. Men sådan er det desværre ikke i praksis. Jeg vil derfor prøve at give et overblik over nogle af de ting, man som forbruger bør være opmærksom på, når man køber hudplejeprodukter.

 

Parfume og æteriske olier: alle parfumestoffer regnes for at være potentielt allergifremkaldende. Det gælder også for de æteriske olier.

På Miljø og Sundheds hjemmeside kan man se listen over deklareringspligtige parfumestoffer, som erfaringsmæssigt er allergifremkaldende.

Her finder man bl.a. geraniol, der er æterisk olie af rosengeranium.

Generelt set er æteriske olier dog ikke nær så allergifremkaldende som syntetiske parfumestoffer.

Det, der taler for brugen af æteriske olier kontra syntetiske duftstoffer, er, at de stammer fra naturens skatkammer, har været brugt i årtusinder til behandling af sygdomme, massage, desinficering og meget andet. De æteriske olier har altså dokumenterede positive egenskaber i modsætning til duftstoffer opfundet i et laboratorum.

Det tilrådes dog at vælge parfumefri produkter.

 

Tea Tree oil: denne olie er en æterisk olie og bør ifølge de officielle lister undgåes i kosmetik. Deri er jeg dog langt fra enig. Tea tree oil bør naturligvis ikke indtages oralt, eller pøses udover huden i overdrevne mængder (hvilket i øvrigt gælder for alle koncentrerede æteriske olier), men dens fantastiske desinficerende og svampehæmmende kvaliteter er anerkendt verden over og har været udnyttet gennem tiderne uden de store problemer. Den rene olie kan godt være lidt skrap for huden, og kan derfor fortyndes efter behov ved behandling af forskellige lidelser, inden den påføres huden, eller man kan tilsætte en vis procentdel i creme eller lotion, som flere firmaer har gjort, så de gode egenskaber udnyttes i hudplejen og behandlingen af diverse hudproblemer.

 

Denatureret alkohol: problemet med alkohol er primært denatureringen; det vil sige måden den gøres udrikkelig, hvilket er en lovpligtig måde at håndtere alkohol på, når den bruges i kosmetik. Der er fire måder at denaturere på: ved at tilsætte phatalater, æteriske olier, Bitrex eller isopropylalkohol.

 

Phatalaterne ved man med sikkerhed er skadelige, og bør derfor undgåes. Isopropylalkohol, Bitrex og æteriske olier er fra officiel side accepteret som uskadelige stoffer, men her må man som forbruger gøre op med sig selv, hvad man gerne vil undgå.

 

Isopropylalkohol hedder også 2-propanol. Den amerikanske forsker og Ph.D Hulda Regehr Clark har forsket i kræftsygdomme og deres sammenhæng med parasitter i patienten. Hendes forskning peger på, at den menneskelige indvoldsorm Fasciolopsis buskii kan være medvirkende årsag til udviklingen af kræft og andre sygdomme. Ofte har patienten ingen symptomer på orm, og mange i den vestlige verden går rundt med denne parasit uden at være klar over det. Det interessante i denne sammenhæng er, at Hulda Clarks forskning viser, at denne indvoldsorm primært ses hos mennesker med isopropylalkohol i kroppen. Konklusionen i dette spørgsmål må derfor være, at propylalkohol skaber nogle gunstige forhold for den nævnte parasit og dermed også for risikoen for alvorligere sygdomme. Findes isopropylalkohol derfor i de produkter, vi dagligt smører kroppen ind i, vil det også kunne spores i den efterfølgende. Dermed skabes de forhold i kroppens biokemi, som ifølge Hulda Clark øger risikoen for at udvikle alvorlige sygdomme.

 

Bitrex hedder også denatonium benzoate og fremstår ikke umiddelbart som værende skadeligt.

 

Brugen af æteriske olier er allerede forklaret under afsnittet “parfume”.

 

Desværre er det ikke særlig gennemskueligt på varedeklarationerne, hvilken denaturering der er brugt, når alkohol eller denatureret alkohol findes på ingredienslisten.

 

Modstanderne af brugen af alkohol i hudplejeprodukter siger, at den har en udtørrende effekt på huden, hvilket selvfølgelig også er betinget af, hvor stor procentdel af det færdige produkt alkoholen udgør.

 

Alkohol har en konserverende effekt i produkterne.

 

Andre alkoholer: der findes mange forskellige stoffer med betegnelsen alkoholer. . Ceterayl alkohol er et eksempel på en vegetabilsk fedtalkohol, der udvindes af planter. Andre alkoholer som bruges i hudplejeprodukter er glycerol (også kaldet glycerin) og isopropanol. Fælles for disse alkoholer er, at de ikke skal denatureres, da de ikke kan indtages som spiritus.

 

Parabener: der findes flere parabener, og disse stoffer er blevet kendt for at have en hormonforstyrrende effekt i kroppen. Ifølge EU’s seneste udmelding skal man især vare sig for butyl-, og isobutylparabener. Propyl- og isopropylparaben er man usikker på, og de bør derfor også undgåes. Methyl- og ethylparabener er blevet vurderet til at være uskadelige.

 

På grund af al den polymik, der har været i medierne omkring parabener, har mange producenter fravalgt disse konserveringsstoffer fuldstændig. Andre holder sig til de officielle retningslinier og bruger dem, der har fået det grønne stempel af EU.

Som flere producenter har sagt til mig, vil de hellere bruge de stoffer, der er blevet godkendt, og som har været brugt i over 60 år, i stedet for umiddelbart at gå over til andre konserveringsstoffer, som er langt nyere og ikke særlig godt undersøgt for deres eventuelle skadevirkninger. Som en producent direkte sagde, er det sommetider et valg mellem pest eller kolerea. For produkterne skal konserveres, og selvom der foreligger undersøgelser og vurderinger af mange andre stoffer og deres virkninger, så kender man ikke langtidsvirkningerne af disse stoffer endnu eller ved ret meget om, hvorvidt de accumuleres i miljøet eller virker forstyrrende på kroppens funktioner. Fortalere for brugen af parabener peger desuden på, at disse stoffer erfaringsmæssigt ikke lader til at være allergifremkaldende.

Modstandere af parabener mener derimod ikke, at dette er grund nok til at bruge dem, når man ved, at i hvert fald flere af dem kan forstyrre kroppens hormonsystem og dermed alle kroppens biokemiske processer med sygdomme og følelsesmæssige forstyrrelser til følge.

 

Formaldehyd og formaldehyd-releasere: formaldehyd bruges som konserveringsmiddel og er bl.a. kræftfremkaldend, giftigt og kan give allergiske reaktioner.

Nogle kemikalier kan reagere således, at de frigiver formaldehyd, når de rent kemisk indgår i en blanding med andre kemikalier. Det er derfor ikke formaldehyd alene, der bør undgåes i hudplejeprodukterne, men også quaternium 15, diazolidinyl urea, imidiazolidinyl urea, DMDM hydntoin, benzylhemiformal, 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol, 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane, methenamine, paraformaldehyd og sodium hydroxymethylglycinate.

 

Andre konserveringsstoffer: nogle firmaer profilerer sig gennem produkter, der belaster miljø og sundhed mindst muligt. Disse firmaer er dog stadig nødt til at konservere deres produkter, da en creme ellers ikke holder mange dage i åbnet tilstand. Har man fravalgt parabener og formaldehyd, skal der altså findes nogle alternativer. Holdbarheden på produkter uden de skrappe konserveringsmidler mindsker levetiden på butikkernes hylder med adskellige år, men spørgsmålet er så, om det virkelig er nødvendigt, at en bodylotion kan holde sig i 5-7 år? Jo kortere holdbarhed, jo mindre konservering er der formentlig i produktet.

Her nævnes nogle af de alternative stoffer, der bruges til konservering.

 

- alkohol virker konserverende i sig selv. På grund af den begrænsede mængde i de fleste produkter bruges der også andre stoffer til at konservere med.

 

- rosenolie bruges af mange firmaer til at denaturere alkoholen eller blot som ingrediens i deres produkter på grund af oliens konserverende effekt.

 

- pH-værdien i produktet kan også have betydning for holdbarheden. Firmaet Aloe Vera Group har erfaret, at hvis man sænker pH-værdien i kosmetikken en lille smule, kan man samtidig sænke mængden af konserveringsmidler. Simpelthen fordi det svagt mere sure miljø giver ringere vækstbetingelser for bakterier og svampe. Miljø og sundhed skånes mere ved denne konserveringsform, uden at det har negative indvirkninger på huden.

 

- sodium benzoate kaldes også for Atamon og har en svampedræbende effekt, som hindrer skimmelsvamp og andre svampe i at udvikle sig i produkterne.

 

PEG: en forkortelse for polyætylen glycol. Der findes en lang liste af PEG’er og der er uklarhed omkring disse stoffers eventuelle farlighed.

Firmaet The Organic Pharmacy har i bogen “Brochure No 3” lavet en liste over de stoffer, som de mener, man bør undgå i kosmetik, fordi de kan indeholde kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende stoffer. En tilsvarende liste findes på www.libertyzone.com. På listen optræder bl.a. PEG’er, fordi de kan indeholde rester af andre kemikalier fra den kemiske proces, der ændrede et naturligt produkt som bivoks eller palmekerneolie til en polyætylen glycol. De kemikalierester, det drejer sig om, er 1,4 dioxan, arsenik, bly og ætylen oxid og betegnes alle som kræftfremkaldende.

Det har ikke været muligt at få dette bekræftet af de offentlige instanser i Danmark, og det må derfor være op til den enkelte at undersøge dette nærmere.

 

Triclosan: dette kemikalie er under stærk mistanke for at kunne gøre bakterier resistente overfor antibiotika, og derfor frarådes det i kosmetik, da der ligger en alvorlig sundhedsfare i denne problematik.

Triclosan betegnes desuden som værende meget giftigt for vandmiljøet, hvor det kan have alvorlige og langsigtede konsekvenser for flora og fauna.

Eftersom den menneskelige organisme består af ca. 70 % vand er det nærliggende at forestille sig, at triclosan ligeledes kan have alvorlige konsekvenser for kroppen, hvis det forekommer i hudplejemidler.

 

Lanolin: problemet med lanolin kan være kvaliteten, som sælges til producenten. Der bruges kemikalier i fremstillingen af ren lanolin fra fåreuld, og medmindre det færdige produkt er meget grundigt renset, kan der være kedelige kemikalierester tilbage som er skadelige for miljø og sundhed. På grund af denne usikkerhed har nogle producenter fravalgt lanolin i deres produkter. Lanolin er i sig selv ikke skadeligt.

 

Økologiske ingredienser: det er ingen garanti for et produkts miljø- eller helbredsvirkninger, at producenten reklamerer med, at produktet er fremstillet på økologiske planter. Der kan sagtens være både parabener og alt muligt andet i produkterne, som trækker ned på kvaliteten.

Når dette er sagt er det klart et stort plus, når ingredienserne er baseret på økologiske planter, da man derved undgår pesticidrester. Erfaringen fra økologisk dyrkning kontra ikke-økologisk er desuden, at afgrøden ikke indeholder ligeså mange forskellige indholdsstoffer som en økologisk eller vildtvoksende plante, hvis den er dyrket på udpint og kunstgødet jord. En plante, der har haft naturlige vækstforhold har typisk et bredere spekter af indholdsstoffer, hvilket har betydning for hvor virksom eller ernærende afgrøden er. Selvom der kan være tale om små mængder af hjælpe- og indholdsstoffer, mener jeg, at det har stor betydning for helheden og måden de enkelte stoffer virker indbyrdes på hinanden  - og dermed også ved indtagelse, påsmøring o.s.v.

 

Skjulte kræftfremkaldende stoffer: i fremstillingen af et stof eller et kemikalie kan der i den kemiske proces, der går forud for det færdige produkt, indgå forskellige kemikalier, der kan være kræftfremkaldende eller have andre skadelige virkninger. Et eksempel er lanolin, men der findes mange andre stoffer, som ifølge The Organic Pharmacy og www.libertyzone.com bør undgåes. Det er altså ikke hovedingrediensen som sådan, der er farlig, men de kemikalierester, der kan være i stoffet. Og selvom det er små mængder, vi taler om, er der jo et gammelt ordsprog, der siger “mange bække små”, og jeg tror, at det rammer den nævnte problematik rigtig fint. Mange forskere og andre fagfolk vurderer, at det drejer sig om så små mængder, at det er uden betydning, og det er derfor tilladt for forskellige skadelige stoffer at optræde i kosmetik i minimale mængder.

 

Som forbruger må man dog spørge sig selv, om det er acceptabelt, at man dagligt påsmører sin hud kræftfremkaldende stoffer. Gennem et helt liv taler vi om ikke ubetydelige mængder samlet set. Huden er menneskets største udskillelsesorgan. Hos en person på 70 kg. er huden ca. 2 m2, og dens funktion er dels at skille kroppen af med affaldsstoffer, beskytte den mod indtrængende organismer samt producerer enzymer og vitaminer, som er vigtige for kroppens trivsel.

Et andet spørgsmål er, hvorvidt disse kræftfremkaldende stoffer udskilles eller ophobes i kroppen. Ophobes de, vil de jo optræde i større og større mængde efter lang tids brug og kan måske være medvirkende til at udvikle kræft eller andre alvorlige sygdomme. Udskilles de igen, ender de i vandmiljøet, og samlet set for verdens mange millioner af mennesker, der bruger kosmetik, er det ikke længere små mængder der udskilles i miljøet. Og så er det store spørgsmål: hvilken effekt har dette på flora og fauna? Hvad sker der efter mange års ophobninger? Helt basalt ved vi ikke ret meget om dette, og det er som om, at myndighederne lukker øjnene for problematikken, fordi den er så uoverskuelig.

Man kan spørge sig selv, hvorfor der ikke er en strammere lovgivning på området, der simpelthen forbyder alle de stoffer, man er i tvivl om, og dem som man med sikkerhed kender skadevirkningerne af.

 

Nogle af de stoffer, som ifølge The Organic Pharmacy og www.libertyzone.com bør undgåes i denne sammenhæng, er PEG’er, polyvinyl acetat og lanolin. Simpelthen fordi de kan indeholde rester af DDT og andre pesticider, bly, arsenik og ætylen oxid.

 

Hvordan vælges et produkt?

Der findes mange andre kemikalier, men dette er nok dem, der bør lægges mest vægt på i valget af hudplejeprodukter.

 

Som en tommelfingerregel bør man købe hudplejeprodukter, der indeholder så få kemikalier som muligt, og i hvert fald kun de kemikalier, der står på positiv-listen.

Hæld ligeledes til produkter, hvor ingredienserne er delvist økologisk fremstillet, og også gerne har miljømærket svanen, eller demetermærket. Så går man ikke helt galt i byen.

 

Nedenfor har jeg listet en række af de produkter, som almindeligvis kan købes i Helsekostforretninger, og som regnes for at være “naturlige” og bedre for sundhed og miljø end de gængse mærker i andre butikker.

 

Flere af producenterne bag disse mærker deklarerer ikke produkternes indholdsstoffer på deres hjemmeside - eller deklarerer kun nogle af indholdsstofferne. Ifølge loven skal de produkter, man køber i butikkerne være deklareret fuldt ud, men det er ikke et krav til producenternes eller forhandlernes hjemmesider. Det er dog et meget stort minus for forbrugeren, hvis man ikke kan tjekke kosmetik og indholdsstoffer på nettet, da det nok er de færreste, som har lyst til at bruge et par dage på at opstøve diverse mærker i et hav af butikker for at læse varedeklarationerne og sammenligne dem med hinanden. For ej at nævne de lange lister over uønskede stoffer, som i så tilfælde skal slæbes med og bladres igennem for hvert eneste produkt, der tages i hænderne og undersøges.

 

Jeg kan som forbruger derfor ikke lade være med at stille spørgsmålstegn til årsagen bag den manglende information på hjemmesiderne. Indeholder produkterne nogle af de betænkelige stoffer nævnt i denne artikel? Hvis produkterne - som nogle af de få på markedet - er fri for betænkelige stoffer, er det da bare om at reklamere med det klare fortrin.

 

Jeg kan kun opfordre alle producenterne til at gøre det nemmere for forbrugerne. Vi lever i en teknologisk tidsalder, og rigtig mange mennekser søger oplysninger på nettet, inden de går i byen for at købe de rigtige varer.

 

De kosmetikmærker, det ikke er lykkedes mig at få det fulde overblik over, er Susanne Melchiorsen.

 

Følgende hudplejemærker er medtaget i vurderingen:

A & Omega Creme sælges i helsekostbutikker. Se www.norpha.dk for yderligere information.

Aloe Vera group fås i Matas, Magasin, apoteket og helsekostforretninger. Se www.aloevera.dk for yderligere oplysninger.

Aloe Vera Lotion sælges i helsekostbutikker. Se www.norpha.dk for yderligere information.

Aniel se www.aniel-care.com for yderligere oplysninger.

Australian Body Care forhandles bl.a. i helsekostbutikker og Matas. Se

www.australian-bodycare.com for yderligere oplysninger.

Cosmoveda forhandles i udvalgte helsekostforretninger. Naturesource oplyser nærmeste forhandler på tlf: 70 23 44 20. Se også www.naturesource.dk

Dalens Olie forhandles i helsekostbutikker. Se www.dalens.dk for mere information.

Dr. Hauscka fås i helsekostforretninger, Matas og Magasin.

Juhldal sælges i Matas, helsekostbutikker, apoteker og i Salling Stormagasiner. Se www.juhldal.dk for yderligere oplysninger.

Jurlique fås hos Illum, Magasin og i udvalgte helsekostforretninger. Nærmeste forhandler kan findes på www.jurlique.dk

Logona fås hos udvalgte helsekostforretninger og netbutikker. Se www.logona.dk eller www.pureshop.dk for yderligere oplysninger.

Martina Gebhardt Naturkosmetik forhandles i udvalgte helsekostforretninger. Naturesource oplyser nærmeste forhandler på tlf: 70 23 44 20. Se også www.naturesource.dk

Mellisa kan købes i helsekostbutikker, Magasin og flere andre steder. Se forhandlerliste på www.mellisa.dk

Nova TTO sælges i bl.a. helsekostbutikker og Matas. Se www.novasel.dk for yderligere oplysninger.

Rooibos forhandles bl.a. i helsekostbutikker og Matas. Se www.australianbodycare.dk for yderligere oplysninger.

Susanne Melchiorsen se www.susanne-melchiorsen.com for yderligere oplysninger.

Det har ikke været muligt at få tydeligt overblik over indholdsstofferne i dette mærke.

The Organic Pharmacy kan købes i Pure Shop. Se www.pureshop.dk for yderligere information.

Urtegaarden forhandles på www.urtegaarden.dk

Urtekrams hudplejeprodukter kan købes i helsekostbutikker. Se yderligere oplysninger på www.urtekram.dk

Weleda kan købes i Magasin, Matas og helsekostbutikker. Se www.weleda.dk eller www.helios.dk for yderligere oplysninger.

Ziaja sælges i helsekostbutikker. Se www.norpha.dk for yderligere information.

 

 

Produkter uden parabener:

A & Omega creme

Aloe Vera Group

Aloe Vera Lotion

Aniel (firmaet er for nylig gået bort fra parabener)

Cosmoveda

Dalens Olie

Dr. Hauscka

Juhldal

Jurlique

Logona

Martina Gebhardt

Mellisa

The Organic Pharmacy

Urtekram

Weleda

 

Produkter med parabener:

Australian Bodycare indeholder propyl-, methyl- og ethylparaben.

Rooibos indeholder propyl-, methyl- og ethylparaben.

Nova TTO indeholder methyl- og ethylparaben.

Susanne Melchiorsen indeholder methyl- og propylparaben.

Ziaja Biomin serien indeholder 5 parabener incl. flere af de skadelige.

Ziaja Goatmilk serien indeholder methylparaben

Urtegaarden - deklarerer konserveringen som “parabener” og skriver på deres hjemmeside, at de ikke bruger isopropyl- og butylparaben. Man må derfor gå ud fra, at de andre parabener indgår i produkterne incl. den betænkelige propylparaben og måske også isobutylparaben.

 

Produkter uden parfume og æteriske olier:

A & Omega creme

Aloe Vera Group

Aloe Vera Lotion

Dalens Olie (indeholder rosenvand)

Juhldal - få af produkterne

Logona Free-serien 

Nova TTO - alle produkter på nær en enkelt bodylotion

Urtekrams “No Perfume” serien

 

Produkter med æteriske olier:

Aniel

Australian Body Care

Cosmoveda

Dr. Hauscka

Juhldal (deklareres som “parfume”, men er en blanding af flere æteriske olier)

Jurlique

Logona (nogle af hudplejeserierne)

Martina Gebhardt

Mellisa

Nova TTO

Susanne Melchiorsen

The Organic Pharmacy

Urtegaarden

Urtekram

Weleda

 

Produkter med parfume:

Australian Bodycare

Nova TTO - en enkelt bodylotion

Rooibos

Ziaja

 

Produkter med denatureret alkohol:

Dr. Hauscka - deklarationerne fortæller ikke, hvordan alkoholen er denatureret.

Urtegården - denaturerer deres alkohol med bl.a. isopropyl, men ikke med phatalater.

Weleda - deklarationerne fortæller ikke, hvordan alkoholen er denatureret.

 

Produkter uden denatureret alkohol:

A & Omega creme

Aloe Vera Group

Aloe Vera Lotion

Australian Bodycare

Cosmoveda - indeholder alkohol, der ikke er denatureret

Dalens Olie

Juhldal

Jurlique

Logona

Martina Gebhardt

Mellisa

Rooibos

The Organic Pharmacy

Urtekram

 

Produkter med lanolin:

Aloe Vera Lotion

Dalens Olie

Martina Gebhardt - har dog demetermærke og meget striks kvalitetskontrol

Weleda

 

Produkter uden PEG’er:

A & Omega creme

Aloe Vera lotion

Cosmoveda

Dalens Olie

Jurlique

Logona

Martina Gebhardt

Mellisa - nogle af produkterne

The Organic Pharmacy

Urtekram Wellments body care produkter

 

Produkter indeholdende delvist økologiske ingredienser:

A & Omega creme

Aloe Vera Group

Cosmoveda

Dr. Hauscka

Juhldal

Jurlique

Logona

Martina Gebhardt

Mellisa

Nova TTO

The Organic Pharmacy

Urtegaarden

Urtekram

Weleda

 

Produkter med Tea Tree oil:

Australian Body Care

Nova TTO

 

Produkter med formaldehyd eller formaldehyd-releasere:

Umiddelbart ser det ikke ud som om nogle af de undersøgte produkter indeholder disse stoffer.

 

Produkter med triclosan:

Så vidt jeg kan gennemskue, er der ingen af produkterne i denne artikel, som indeholder triclosan. 

Skrevet af Rikke Agersted

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now