Når fruktose er nøglen
Bragt i sund-forskning.dk i februar 2012.
Fruktosemalabsorbtion er en sygdom i fordøjelsessystemet, som skyldes en defekt i tyndtarmen. Symptomerne kan forveksles med flere andre sygdomme, og derfor lever mange med den uden at få den rette diagnose og dermed behandling.
Hvad er det?
Fruktosemalabsorbtion skyldes, at fruktosen fra maden ikke som normalt bliver transporteret over i blodbanen fra tyndtarmen under fordøjelsesprocessen. Den ophobes i stedet længere nede i tarmsystemet, hvor den nedbrydes af bakterier samtidig med, at der dannes hydrogengasser. Fruktosen kan desuden trække vand ind i tyktarmen.
Selvom sygdommen foregår i fordøjelsessystemet og skyldes et stof fra maden, er det ikke en fødevareallergi. Der frigøres nemlig hverken histamin eller IgE antistoffer, som er kendetegnende for allergier.
Symptomer
Mavesmerter, kramper, diarré, forstoppelse, luft i maven og prutteri er alle typiske symptomer ved fruktosemalabsorbtion. Tarmbakterierne kan omdanne fruktosen til ketoacider (syrer), som i sjældne tilfælde sænker blodets pH værdi i så markant grad, at det bliver farligt. Denne tilstand kaldes acidose. Symptomerne herpå er f.eks. hurtigt åndedræt, forvirring og opkastning. Har man disse symptomer skal man straks søge lægelig behandling. Der findes endnu ikke en medicinsk behandling af fruktosemalabsorbtion.
Fejldiagnoser
Grundet de lidt diffuse symptomer, som rent faktisk kendes fra en hel række sygdomme i fordøjelsessystemet, kan det for nogle være en udfordring at få fastslået diagnosen fruktosemalabsorbtion. Måske er alskens kure mod mave-tarmkatar prøvet tillige med kostændringer og motion. Hvis symptomerne ikke mindskes eller forsvinder, er det formentlig ikke den rigtige sygdom, der behandles, og det kan derfor være forsøget værd at tage en test hos lægen eller prøve at udelade fruktose fra kosten i en periode.
Medvirkende til tyktarmskatar
Nyere forskning tyder på, at fruktosemalabsorbtion kan være en medvirkende årsag til udvikling af tyktarmskatar, som op til hver femte amerikaner lider af. Dette aspekt giver en større forståelse for behandlingen af sygdommen, som i dag primært omfatter diæt, motion og stresshåndtering. Biopatien har dog i mange år tilbudt et effektivt supplement til dette i form af naturmedicin, kosttilskud og homøopati.
Den amerikanske læge Richard J. Johnson mener, at mange mennesker med diagnosen tyktarmskatar er fejldiagnosticeret, idet de i virkeligheden lider af fruktosemalabsorbtion.
Simpel test
Der findes en simpelt test hos lægen, som kan afgøre, om en person lider af fruktosemalabsorbtion.
Udåndingsluften måles for indholdet af metan og hydrogengasser efter indtag af en testdosis sukker. Hvis personen lider af sygdommen, vil der i udåndingsluften være en øget mængde af disse gasser i forhold til normalværdierne.
Når sukkeret ikke optages i blodbanen på normal vis, bliver det fermenteret i tyktarmen af bakterierne, som øger produktionen af metan og hydrogen, hvilket kan måles i udåndingsluften.
Kom godt i gang
Det anbefales, at man starter behandlingen af fruktosemalabsorbtion med en 14 dages streng fruktosefri diæt. Derefter kan moderate mængder af fruktose indlemmes i kosten igen. Der vil være en tydelig og mærkbar forskel i kroppen, som også kan hjælpe med at fastslå diagnosen hos dem, som blot har mistanke om, at fruktose kan være årsagen til deres fordøjelsesproblemer.
En nemmere dagligdag
Fruktose findes i rigtig mange fødevarer. Ikke blot i frugt og grønt, men også som sødestof i en masse produkter som ketchup, læskedrikke, morgenmadsprodukter, brød, færdigretter, fast food og soyasovs. I U.S.A. er HFCS (High-fructose corn syrup) et af de mest anvendte sødestoffer i industrielt fremstillede fødevarer. HFCS fremstilles af majs, som gennemgår en enzymatisk proces, hvor noget af glukosen ændres til fruktose.
Lider man af fruktosemalabsorbtion kan det derfor være en fordel at undgå færdigprodukter i sin dagligdag og i stedet spise rene råvarer, hvor det er langt lettere at gennemskue fruktoseindholdet end ved at gennemgå emballagen på færdigvarerne i butikkerne.
Sygdom der ligner
Fruktosemalabsorbtion (dietary fructose malabsorbtion) må ikke forveksles med den langt alvorligere sygdom, arvelig fruktose intolerans (hereditery fructose intolerans), som er en medfødt genetisk mangel på et bestemt enzym, aldolase B, som hjælper omdannelsen af fruktose til energi i kroppen.
Forskellen på fruktose og glukose
Fruktose er et monosakkarid med samme kemiske formel som glukose. Forskellen på de to stoffer er måden molekylerne er bundet sammen på.
Fruktose findes i frugt, honning, sukkerrør, hvede og visse grøntsager.
Se udførlige lister på nettet her:
http://nutritiondata.self.com/foods-000011000000000000000.html
http://www.naturaleater.com/questions/Fruit-Fructose-Tables.pdf
Læs dig til mere viden
Bøger som går i dybden med fruktosens betydning for helbredet og sygdommen Fruktosemalabsorbtion:
”The Sugar Fix” af Richard J. Johnson
”Fructose Malabsorbtion: the survival guide” af Debra & Bob Ledford
”Living With Dietary Fructose Intolerance: A Guide to Managing your Life With this New Diagnosis” af Judy Smith
Fruktoseindhold
Følgende liste over fruktoseindholdet i udvalgte fødevarer er hentet fra bogen “The Sugar Fix” af Richard J. Johnson.
Fødevarer med højt fruktoseindhold
Æble
Rosiner
Tørrede figner
Tørrede abrikoser
Mango
Vindruer
Pærer
Vandmelon
Honning
Fødevarer med middel fruktoseindhold
Ærter
Ananas
Kiwi
Papaya
Klementin
Banan
Blåbær
Solbær
Daddel
Molasses sukker
Fødevarer med lavt fruktoseindhold
Blomme
Abrikos
Daddel (Deglet Noir)
Svedsker
Hindbær
Cantaloupe melon
Kålrabi
Broccoli
Rødkål
Røde kartofler
Gule majs
Gulerødder
Græskar
Squash
Sød kartoffel
Aubergine
Rød og grøn peberfrugt
Hvidt sukker
Flormelis
Rørsukker
Fødevarer med intet eller meget lavt fruktoseindhold
Avocado
Hvidløg
Portobellosvampe
Alm. champignon
Spinat
Persille
Celleri
Artiskok
Blomkål
Kartoffel
Rabarber
Asparges
Gul squash
Lime
Citron
Passionsfrugt
Tranebær
Skrevet af Rikke Agersted