Når fruktose er nøglen

Bragt i sund-forskning.dk i februar 2012.

Fruktosemalabsorbtion er en sygdom i fordøjelsessystemet, som skyldes en defekt i tyndtarmen. Symptomerne kan forveksles med flere andre sygdomme, og derfor lever mange med den uden at få den rette diagnose og dermed behandling.

Hvad er det?

Fruktosemalabsorbtion skyldes, at fruktosen fra maden ikke som normalt bliver transporteret over i blodbanen fra tyndtarmen under fordøjelsesprocessen. Den ophobes i stedet længere nede i tarmsystemet, hvor den nedbrydes af bakterier samtidig med, at der dannes hydrogengasser. Fruktosen kan desuden trække vand ind i tyktarmen.

 

Selvom sygdommen foregår i fordøjelsessystemet og skyldes et stof fra maden, er det ikke en fødevareallergi. Der frigøres nemlig hverken histamin eller  IgE antistoffer, som er kendetegnende for allergier.

 

Symptomer

Mavesmerter, kramper, diarré, forstoppelse, luft i maven og prutteri er alle typiske symptomer ved fruktosemalabsorbtion. Tarmbakterierne kan omdanne fruktosen til ketoacider (syrer), som i sjældne tilfælde sænker blodets pH værdi i så markant grad, at det bliver farligt. Denne tilstand kaldes acidose. Symptomerne herpå er f.eks. hurtigt åndedræt, forvirring og opkastning. Har man disse symptomer skal man straks søge lægelig behandling. Der findes endnu ikke en medicinsk behandling af fruktosemalabsorbtion.

 

Fejldiagnoser

Grundet de lidt diffuse symptomer, som rent faktisk kendes fra en hel række sygdomme i fordøjelsessystemet, kan det for nogle være en udfordring at få fastslået diagnosen fruktosemalabsorbtion. Måske er alskens kure mod mave-tarmkatar prøvet tillige med kostændringer og motion. Hvis symptomerne ikke mindskes eller forsvinder, er det formentlig ikke den rigtige sygdom, der behandles, og det kan derfor være forsøget værd at tage en  test hos lægen eller prøve at udelade fruktose fra kosten i en periode.

 

Medvirkende til tyktarmskatar

Nyere forskning tyder på, at fruktosemalabsorbtion kan være en medvirkende årsag til udvikling af tyktarmskatar, som op til hver femte amerikaner lider af. Dette aspekt giver en større forståelse for behandlingen af sygdommen, som i dag primært omfatter diæt, motion og stresshåndtering. Biopatien har dog i mange år tilbudt et effektivt supplement til dette i form af naturmedicin, kosttilskud og homøopati.

Den amerikanske læge Richard J. Johnson mener, at mange mennesker med diagnosen tyktarmskatar er fejldiagnosticeret, idet de i virkeligheden lider af fruktosemalabsorbtion.

 

Simpel test

Der findes en simpelt test hos lægen, som kan afgøre, om en person lider af fruktosemalabsorbtion.

Udåndingsluften måles for indholdet af metan og hydrogengasser efter indtag af en testdosis sukker. Hvis personen lider af sygdommen, vil der i udåndingsluften være en øget mængde af disse gasser i forhold til normalværdierne.

Når sukkeret ikke optages i blodbanen på normal vis, bliver det fermenteret i tyktarmen af bakterierne, som øger produktionen af metan og hydrogen, hvilket kan måles i udåndingsluften.

 

Kom godt i gang

Det anbefales, at man starter behandlingen af fruktosemalabsorbtion med en 14 dages streng fruktosefri diæt. Derefter kan moderate mængder af fruktose indlemmes i kosten igen. Der vil være en tydelig og mærkbar forskel i kroppen, som også kan hjælpe med at fastslå diagnosen hos dem, som blot har mistanke om, at fruktose kan være årsagen til deres fordøjelsesproblemer.

 

En nemmere dagligdag

Fruktose findes i rigtig mange fødevarer. Ikke blot i frugt og grønt, men også som sødestof i en masse produkter som ketchup, læskedrikke, morgenmadsprodukter, brød, færdigretter, fast food og soyasovs. I U.S.A. er HFCS (High-fructose corn syrup) et af de mest anvendte sødestoffer i industrielt fremstillede fødevarer. HFCS fremstilles af majs, som gennemgår en enzymatisk proces, hvor noget af glukosen ændres til fruktose.

Lider man af fruktosemalabsorbtion kan det derfor være en fordel at undgå færdigprodukter i sin dagligdag og i stedet spise rene råvarer, hvor det er langt lettere at gennemskue fruktoseindholdet end ved at gennemgå emballagen på færdigvarerne i butikkerne.

 

Sygdom der ligner

Fruktosemalabsorbtion (dietary fructose malabsorbtion) må ikke forveksles med den langt alvorligere sygdom, arvelig fruktose intolerans (hereditery fructose intolerans), som er en medfødt genetisk mangel på et bestemt enzym, aldolase B, som hjælper omdannelsen af fruktose til energi i kroppen.

 

Forskellen på fruktose og glukose

Fruktose er et monosakkarid med samme kemiske formel som glukose. Forskellen på de to stoffer er måden molekylerne er bundet sammen på.

Fruktose findes i frugt, honning, sukkerrør, hvede og visse grøntsager.

Se udførlige lister på nettet her:

http://nutritiondata.self.com/foods-000011000000000000000.html

http://www.naturaleater.com/questions/Fruit-Fructose-Tables.pdf

http://www.dr-barbara-hendel.com/conscious-living/nutrition/incompatibilities/fructose-content-of-fruits/

 

Læs dig til mere viden

Bøger som går i dybden med fruktosens betydning for helbredet og sygdommen Fruktosemalabsorbtion:

”The Sugar Fix” af Richard J. Johnson

”Fructose Malabsorbtion: the survival guide” af Debra & Bob Ledford

”Living With Dietary Fructose Intolerance: A Guide to Managing your Life With this New Diagnosis” af Judy Smith

 

Fruktoseindhold

Følgende liste over fruktoseindholdet i udvalgte fødevarer er hentet fra bogen “The Sugar Fix” af Richard J. Johnson.

 

Fødevarer med højt fruktoseindhold

Æble

Rosiner

Tørrede figner

Tørrede abrikoser

Mango

Vindruer

Pærer

Vandmelon

Honning

 

Fødevarer med middel fruktoseindhold

Ærter

Ananas

Kiwi

Papaya

Klementin

Banan

Blåbær

Solbær

Daddel

Molasses sukker

 

Fødevarer med lavt fruktoseindhold

Blomme

Abrikos

Daddel (Deglet Noir)

Svedsker

Hindbær

Cantaloupe melon

Kålrabi

Broccoli

Rødkål

Røde kartofler

Gule majs

Gulerødder

Græskar

Squash

Sød kartoffel

Aubergine

Rød og grøn peberfrugt

Hvidt sukker

Flormelis

Rørsukker

Fødevarer med intet eller meget lavt fruktoseindhold

Avocado

Hvidløg

Portobellosvampe

Alm. champignon

Spinat

Persille

Celleri

Artiskok

Blomkål

Kartoffel

Rabarber

Asparges

Gul squash

Lime

Citron

Passionsfrugt

Tranebær

 

Skrevet af Rikke Agersted

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now