top of page
Steviaplanten effektiv i bekæmpelsen af Borrelia
- en sygdom der ellers er meget svær at behandle

Bragt i sund-forskning.dk i april 2017.

Omkring 24 timer har man, fra en flåt har bidt sig fast, og til den kan begynde at overføre den frygtede bakteria Borrelia. Tægen er kun et knappenålshoved stor, inden den fylder sig med blod, og derfor kan den være nem at overse, hvilket årligt fører til omkring 150 nye tilfælde af sygdommen Borrelia i Danmark. Det er heldigvis kun 0,5 - 3% af det årlige antal flåtbid, som får værre følger end ubehaget ved den lille blodsuger. Til gengæld er behandlingen svær, hvis det sker og indtil de nye, lovende resultater med steviaplanten, har der ikke været en effektiv kur mod sygdommen.

 

Bakterie i forklædning

Flåtbid er i sig selv ikke farlige, men den lille blodsuger kan være bærer af en farlig bakterie, Borrelia, som giver den frygtede sygdom Borrelia eller Borreliose, som den også kaldes. Der er mange Borrelia arter og i Danmark er B. afzellii, B. garinii, og B. burgdorferi sensu stricto de mest almindelige.  Der er ikke den store succes med behandling af sygdommen, selvom antibiotika er yndet i det etablerede system. Den får sjældent bugt med infektionen, og det kan skyldes Borrelia burgdorferis komplicerede livscyklus. Den har nemlig flere "forklædninger" og hver eneste form har sit eget forsvar og dermed evne til at modstå de kendte behandlingsformer. Den kan optræde som spirokæt (lang, spiralsnoet bakterie med flageller, som bevæger sig hurtigt), sfæroplast (rund celle omgivet af en membran og kun rester af cellevæggen tilbage), runde eller cysteformede celler (som er svære at spore og kan ligge i dvale) samt antibiotika-højresistente biofilm (en tynd hinde af mikroorganismer, her bakterier, som bliver ekstra stærk og unedbrydelig, og dermed kan skabe kroniske tilstande i kroppen).

 

Ikke kun sød

Steviaplanten har i årevis vakt glæde over store dele af verden, fordi den er et sundt alternativ til sukker og kan tåles af diabetikere. Der er mange gode ting at sige om stevia, og ny forskning føjer en ekstra ting til listen over fordele. Det viser sig nemlig, at ekstrakt lavet på bladdelene er effektiv mod alle former for Borrelia burgdorferi uden medfølgende bivirkninger.

Antibiotika er den normale behandling af sygdommen, men medicinen tager kun toppen af symptomerne og kritiseres for at efterlade antibiotika resistente Borrelia bakterier i kroppen. De vil fortsat gøre skade og kan medvirke til kroniske tilstande, der i værste tilfælde sætter sig i nervesystemet og blandt andet kan medføre ansigtslammelser.

 

Plantens eget forsvarsværk hjælper mennesker

Steviaplanten indeholder en del forskellige plantekemikalier, som beskytter den mod mikrobiotiske angreb og ugunstige miljømsæssige forhold. Det er nogle af alle disse stoffer, som forskerne mener gør en forskel i bekæmpelsen af Borrelia. I et studie fra European Journal of Microbiology & Immonology sammenligner forskerne stevias evne til at bekæmpe B. burgdorferi i forhold til de tre mest anvendte former for antibiotika, der bruges mod sygdommen. Stevia bladekstrakt reducerede B. burgdorferi og dens forskellige former i markant grad i forsøgene i forhold til aktibiotika og bør derfor betragtes som et godt valg i behandlingen af Borrelia.

 

Antibiotika øger mængden af biofilm

Studiet viste også, at den stærkt resistente form af B. burgdorferi, biofilmen, rent faktisk voksede sig større, når man behandlede med antibiotika, hvorimod stevia reducerede biofilmens masse. Det er her vigtigt at notere sig, at effekten af stevia kun opstår, når det er ekstrakt fra alle bladdelene, som bruges. Dette produkt er grønt på grund af plantedelene. Det hvide sødemiddel, som sælges mange steder af steviaplanten har ikke samme effekt på Borrelia. Indenfor urtekundskaben ved man, at det er samspillet mellem alle plantestofferne, som giver den medicinske effekt. Uanset hvor små mængder af et stof, der måtte være til stede i mængden af plantestoffer, så har de alle en rolle i måden planten optages og udnyttes på ved indtagelse.

Stevia i pulverform

Stevia kan købes i en 100 % ren og naturlig udgave. Det grønne pulver har sin farve, fordi det er lavet på alle bladdelene. Pulveret er godkendt til kosmetisk brug  i Danmark, hvorimod det i udlandet er godkendt til indtagelse.

Stevia i vindueskarmen

Man kan selv dyrke steviaplanten, som trives rigtig godt i drivhus eller på lune, solrige steder. Det er nemt at nippe blade af og komme dem med i sin morgensmoothie, bruge dem i desserter eller blot tygge bladene.

 

Kilder

1) Destruction of spirochete Borrelia burgdorferi round-body propagules (RBs) by the antibiotic Tigecycline

Øystein Brorson,a Sverre-Henning Brorson,b John Scythes,c James MacAllister,d Andrew Wier,e,1 and Lynn Margulisd,2

2) European Journal of Microbiology & Immunology, "Effectiveness of Stevia Rebaudiana Whole Leaf Extract Against the Various Morphological Forms of Borrelia Burgdorferi in Vitro,"

 

Skrevet af Rikke Agersted

bottom of page