Vinterens vitamin

Bragt i sund-forskning.dk i december 2012.

Der er næsten ingen vej udenom her i det mørke vinterhalvår, hvor vi som skandinavere pakker os godt ind i varmt tøj og ofte opholder os indendøre. Et tilskud af D-vitamin dagligt kan gøre en stor forskel i vores velbefindende og holde mange sygdomme fra døren i det lange løb.

 

Hvorfor kommer det fra?

D-vitamin fås primært fra sollys og visse fødeemner. Det har en steroidhormon opbygning og er derfor reelt at betragte som et hormon i stedet for et vitamin. D-vitamin findes i 37 aktive former, men er mest kendt som ergokaliciferol, D2-vitamin, eller cholekalciferol, D3-vitamin.

D2 findes i vegetabilske fødeemner, men kan også dannes i huden i små mængder ved hjælp af sollys. Forstadiet til ergokaliciferol dannes udfra kolesterol og produktionen færdiggøres af lyset.

D3 findes i animalske fødeemner som torskelever, laks, ål, sild og lignende fede fisk og i mindre grad i andre typer fisk og rejer. Desuden findes D3 i små mængder i kylling, svine- og oksekød, æg, ost, smør og youghurt og dannes også i huden ved hjælp af sollys.

Hudens D-vitamin undergår en biokemisk proces for at aktiveres i kroppen. Først omdanner leveren vitaminet til kalcidiol og derefter gennemgår det en proces, der primært foregår i nyrene, som laver det om til det aktive stof kalcitriol.

 

D-vitamins effekt

D-vitamin er en forudsætning for, at kalk og fosfor kan optages fra kosten gennem tyndtarmen, og det har desuden en aktiverende effekt på proteinet osteocalcin, som har betyding for knoglevævets struktur og opbygning. Sammen med calcium, magnesium og K-vitamin kan D-vitamin forebygge osteoporose. Da D-vitamin styrer kalkomsætningen i kroppen har det overordnet betydning for tænder, muskler, nervesystem og knogler.

Blodets størkningsevne er også delvist afhængigt af vitaminet. Immunsystemet er til gengæld dybt afhængigt at D-vitamin og nyere forskning slår fast, at sygdomme som cancer, sclerose og hjertekarsygdomme alle kunne forebygges betragteligt, hvis bare der er tilstrækkeligt med D-vitamin i blodet.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man se, at anbefalingerne til voksne på 50 mikrogram (2000 IU) dagligt er dobbelt så store som anbefalingerne til børn på højest 25 mikrogram (1000 IU). Børn har ellers et ekstra stort behov for D-vitamin, fordi deres knogler vokser og udvikler sig. Børn, der er i underskud af D-vitamin, kan udvikle engelsk syge, som er en sygdom, hvor knoglerne bliver bløde og bøjelige.

 

Særligt behov

Fra oktober til april burde alle skandinavere tage et tilskud af D-vitamin for at forebygge et underskud. Selvom vitaminet er fedtopløseligt og lagres som depot i leveren er det ikke nok til, at vi kan stå imod de mange solsvage måneder.

Der kan være et ekstra stort behov for D-vitamin, hvis man har passeret de 60 år, da hudens evne til at danne D-vitamin falder med alderen. Mennesker, der fra naturens hånd er meget mørke i huden, skal være væsentligt længere i solen for at danne den samme mængde D-vitamin som en person med en lysere hud, og kan derfor også have brug for et ekstra tilskud af D-vitamin på de nordiske breddegrader.

 

Uenighed blandt lægfolk

Overlæge Lars Hyldstrup fra endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital har udtalt, at den danske Sundhedsstyrelse efter hans mening har sat deres anbefaling af D-vitamin alt for lavt i forhold til den viden, man i dag har om vitaminet.

Sundhedsstyrelsens anbefaling på 7,5 mikrogram D-vitamin dagligt holder slet ikke stand mod EU's fødevaresikkerheds-organ, EFSA, som anbefaler 50 mikrogram D-vitamin dagligt, hvis man vil forebygge de alvorlige sygdomme, som man positivt ved kan udløses af et for lille D-vitaminindtag.

Denne holdning understøttes af Dr. Ghada E.-Hajj Fuleihan fra the American University of Beirut i Libanon. Hun har udtalt til Reuters Health, at meget høje doser D-vitamin til børn er sikkert. Hun har lavet forskellige undersøgelser, hvor skolebørn op til 17 års alderen fik op til 14.000 IU D3-vitamin om ugen (altså 2000 IU dagligt), hvilket øgede deres knoglemasse og knoglefylde uden bivirkninger.

Spørgsmålet er derfor, om de gængse anbefalinger overhovedet har vægtig forskning bag eller om området stadig er så usikkert, at vi reelt ikke har fundet ud af, hvilke doseringer der virker bedst uden at skade?

 

Hvad skal man vælge?

Man har i mange år brugt D2-vitamin i kosttilskud, men nyere forskning viser, at D3-vitamin er langt mere effektivt til at højne D-vitaminindholdet i blodet. Om det har ligeså markant terapeutisk værdi vides faktisk ikke med sikkerhed, men mange er af denne overbevisning. Noget kunne da også tale for det, da D3-vitamin er den mest naturlige form for D-vitamin i mennesker, og D2-vitamin primært stammer fra vegetabilske fødekilder.

 

Hvor meget skal man tage?

Som udgangspunkt bør man følge de officielle retningslinier omkring doseringer. Dog er det vigtigt at understrege, at der er forskel på ADT (anbefalet daglig tilførsel), som er en retningslinie for, hvordan man undgår mangelsygdomme, og det reelle behov en person kan have, hvis vedkommende er i underskud og måske allerede har begyndende symptomer eller enddog udviklet en af de sygdomme, som D-vitaminmangel kan være medfaktor i udløsningen af. I så fald kan det være en god idé at søge vejledning omkring dosering hos en biopat / naturopath eller lignende behandler, som har specialiseret sig i vitaminer.

 

Skrevet af Rikke Agersted

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now